Find litteratur til din opgave
Tips og tricks til at komme godt i gang med litteratursøgning til din opgave.
Lav en søgestrategi
Inden du går i gang, er det en god idé at beskrive din opgave i nøgleord. Begynd med at notere alle de ord ned, som berører din opgave.
Brug dette skema til at få overblik over dit opgaveemne og de relevante nøgleord:
Søg, søg, søg
Nu skal du bruge de nøgleord, du har fundet, til at søge i bibliotekets katalog, på internettet eller i relevante digitale kilder. Prøv også at kombinere ordene på kryds og tværs.
Biblioteket har udover bøger, mange forskellige databaser fyldt med ebøger, artikler, kilder, statistik og andre digitale materialer. Der er helt sikkert også noget, du kan bruge til netop din opgave.
Digitale kilder
Hvilke kilder, der er relevante for dig, afhænger af dit emne.
Men der er nogle generelle kilder, som du kan have glæde af uanset om dit emne er industrialiseringens historie, brugen af doping i sportens verden, analyse af en film eller noget helt andet.
- Faktalink er et must og det bedste sted at starte. Her findes information om stort set alle emner på dansk.
- InfoMedia Her finder du et stort online mediearkiv med artikler fra danske aviser og magasiner, dog kan du kun få adgang til InfoMedia, hvis du bruger en af bibliotekets PC'er.
- Ebook Central er en elektronisk tjeneste, hvor du har adgang til flere end 34.000 engelsksprogede e-bøger fra alle fagområder.
- ForfatterWeb et elektronisk forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere som omfatter både afdøde og nulevende forfattere.
- Det Kongelig Biblioteks historiske samlinger Gennem Det Kgl. Bibliotek har du adgang til en række spændende historiske samlinger digitalt. Søg bl.a. i billedarkiver, historiske bogsamlinger, computerspil eller reklamer.
- Bibliotek.dk giver adgang til at bestille bøger fra alle biblioteker i Danmark. Så har vi ikke bogen på Aarhus Bibliotekerne, og har du tid til at vente en uges tid, så kan du bestille bøger i hele Danmark hjem til Aarhus.