Strik af dine rester
Strikke-oplæg af Lærke Bagger.
Risskov Bibliotek fik midler af Frø-puljen til at sætte gang i et strikkefællesskab - med fokus på restegarn.
Lærke Bagger er strikkedesigner og har udfordret de klassiske teknikker indenfor strik. Hun arbejder bl.a. med designs, der lægger op til at få brugt dine garnrester.
I februar 2021 afviklede Lærke et oplæg for et fuldt hus på Risskov Bibliotek.
Risskov Bibliotek havde i forbindelse med arrangementet indbudt til et garn-bytte-marked, og det var der stor tilslutning til. Det fungerede sådan, at borgerne donerede deres rester til et fælles bord og måtte tager en tilsvarende mængde garn med retur. Det var fuldt tillidsbasseret - og det fungerede virkelig fint. Det var en god proces, hvor der blev snakket hen over bordet og ideer blev delt.
Interessen for strik var imponerende, og det bedste ved arrangementet var næsten stemningen, energien og det potentiale for fællesskab, der er ved strik.
Det er værd at arbejde videre med dette område, fordi det ligger så fint i tråd med bibliotekernes ambitioner om aktive medborgere, sunde fællesskaber, trivsel og stærke lokalsamfund - og så er det skønt med den mere bæredygtige vinkel.