Lyden af Covid-19: Henrik Adler
Om Henrik: Henrik Adler. Aarhusianer siden 1953 og p.t. bosat på Trøjborg, hvor Tordenskjoldsgade har været særligt ramt af Covid19. Liv spirer og finder altid vej under besværlige tilstande. Der er mere info på www.henrikadler.dk
Breaking News
1. jeg hører om smittekvotienter
om noget der ikke duer
Jeg hører om farlige dokumenter
Noget uden en kur
Og Mette snakker om rugbrød og gær
Og vi må ikke komme hinanden nær
2. Og ikke nok med det for kurven stiger
Kan vi virkelig tro på det?
Hvad er det egentlig Mølbak siger?
Hvad er det der skal ske?
Vi skal hoste og sprutte i ærmer
Vær så venlig men kom ikke nærmer
Kan det passe kan det passe
Er det virkelig sandt
Hvad skal man egentlig tro
Hvad var det lige de fandt
På pressemøder kom det frem
Vi alle skal sendes hjem
3. Og Brostrøm åbner op for tasken
Hvad mon han har med i dag?
Nu ryger ferien sgu i vasken
Det kommer som et næveslag
Vi får ingen sprut og toldfri
Ingen barer eller pools at hop’ i
Interval: Nu må det altså snart være nok
med at sætte hinanden i gabestok
Rygter løber stærkt
Du hoster uden at dække dig til
Hvad med at holde lav profil
Vi bliver alene til for høj en pris
– Ku’ vi være sammen afdragsvis?
4. Ingen fodbold ingen gæster
Ingen børn til fastelavn
Unge bliver i gaden og fester
De er ik til megen gavn
Mange taler om hinanden
Hele verden fra forstanden
Kan det passe kan det passe
Er det virkelig sandt
Hvad skal man egentlig tro
Hvad var det lige de fandt
På pressemøder kom det frem
Vi alle skal sendes hjem
Om projektet
Projektet ’Alene sammen’ er støttet af Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. Sanger og sangskriver Michael Møller sætter musik til de ni digte. Ved en koncert den 11. juni under LiteratureXchange præsenteres sangene i et samarbejde mellem Michael Møller, dirigent Birgitte Næslund Madsen og EVE Choir. Koncerten tilrettelægges af komponist Søren Møller.