Planlæg dit besøg på Solbjerg Bibliotek
Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Solbjerg Bibliotek.
Ankomst
- Bibliotekets adresse er: Kærgårdsvej 4, 8355 Solbjerg.
- Parkering: Du kan parkere gratis på parkeringspladsen foran bibliotekets indgang, som også er Solbjergskolens hovedindgang.
- Offentlig transport: Bus 17 stopper ved Egevangens Busvej, og busstoppet ligger 350m fra biblioteket.
Adgang og elevatorer
- Handicapvenlig adgang: Biblioteket ligger i stueplan og har faciliteter, der sikrer adgang for alle.
- Adgang udenfor åbningstider: I den selvbetjente åbningstid skal du anvende dit sundhedskort/lånerkort for at åbne dørene. Der er to kortlæsere; Ved hovedindgangen og ved selve indgangen til biblioteket. Begge skal benyttes for adgang ved ubetjent bibliotek.
- Der er selvbetjent adgang til biblioteket fra kl. 7-22. Hele huset er tilgængeligt i åbningstiden.
Læs mere om selvbetjent bibliotek
Toiletter
Bibliotekets toilet befinder sig i bunden af biblioteksrummet, modsat af indgangen. Toilettet er handicapvenligt.
Biblioteksrummet
- Vi har en udlåns- og afleveringsautomater uden hævesænkefunktion samt to publikumscomputere med adgang til Wi-fi. Derudover har vi også en printer til print, kopi og scan.
- I bunden af biblioteket finder du et afskærmet rum med en trætrappe, som vi kalder for læsetrappen. Her er der plads til ro og fordybelse i form af læsning, oplæg for skoleklasser, el.lign. Rummet kan bookes efter aftale med bibliotekarerne, men fungerer primært efter først til mølle-princippet.
- Biblioteket råder også over et podcastrum, som kan bookes og benyttes af bibliotekets brugere.
Besøg af de mindste
- I børneområdet lige ved indgangen finder du et legerum, og i bunden af biblioteket er der et stort kreabord.
- Man må spise medbragt mad alle steder på biblioteket.
- Der er puslefaciliteter på toilettet.
Arrangementer og billetter
Aarhus Bibliotekerne tilbyder handicapbilletter til alle arrangementer, hvor man kan medbringe en handicapledsager gratis. Det er vores måde at sikre, at alle kan nyde bibliotekets ressourcer og arrangementer uden hindringer.
Hvis du er til et arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det.
Teleslynge – et tilbud til hørehæmmede
Solbjerg Bibliotek har ikke teleslynger.
På Dokk1, Viby og Åby Bibliotek er der indbyggede teleslyngeanlæg i salene – og du kan desuden låne mobile teleslynger i Informationen på Dokk1.
Fører- og servicehunde
Fører- og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på Aarhus Bibliotekerne. Derudover er det ikke tilladt at medbringe dyr på bibliotekerne.
Solsikkesnoren
Ikke alle handicap er synlige. Solsikkesnore udleveres gratis og uden spørgsmål hos Borgerservice i Dokk1.
Har du ikke mulighed for at komme på biblioteket?
”Biblioteket kommer” er et gratis tilbud til borgere, der på grund af alder eller handicap ikke selv kan komme på biblioteket. Her bringer vi bøger ud cirka en gang om måneden.
Har du spørgsmål?
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til alle vores biblioteker.
Du er altid velkommen til at kontakte os via 89409200 eller post@aakb.dk.