Æbletræet af Mahmona Khan

Historien begynder med det lille frø, som ligger og venter på at spire. Da det sker, forvandler frøet sig langsomt til et lille æbletræ. For at kunne fange solen, må det lille træ strække sig, da de andre træer er meget større. Tæt på æbletræet står det gamle æbletræ Ariana. De andre træer sladrer om, at Ariana snart dør, men det vil det lille træ vil ikke høre på.

Midt i lysningen står Prins, som alle beundrer, men som kun tænker på sig selv. En smuk forårsdag får en lille fugl øje på æbletræet og besøger derefter træet hver dag. Selvom fuglens sang er høj, gør den æbletræet glad, og det kildrer nede i rødderne. Alle træerne gisper den morgen, hvor de ser Ariana stå med tusindvis af små fine blomster, og Prins er noget så misundelig! Men Ariana er ikke den eneste, der har sat blomster, som skal passes på, for at kunne vokse sig til saftige æbler.

En vidunderlig billedbog, som understøtter forskningen om, at træer både kommunikerer med og passer på sine slægtninge. Historien er en fin dannelsesrejse fra frø til træ, som slutteligt får sine egne små frø at passe på. Det lille æbletræ er fyldt med energi og håb, ligesom et barn eller som H.C. Andersens lille træ, som desværre også var forfængeligt. Det er æbletræet i historien ikke. Det er stolt men ydmygt. Det er et fint greb at give træerne særskilte personligheder, og man huskes på, hvad hovmod står for.

Bogen er forfatterens debut, og hun har skrevet en meget poetisk historie om relationer, kærlighed og naturen. Illustrator Akin Duzakin er der måske nogen der genkender fra den stærke og smukke billedbog Farverne der forsvandt. Han benytter sig af vandfarver, der dækker hele siden, og han er mesterlig til at skabe stemninger med lys og skygge. Billedbogen kan læses med alle børn fra ca. 4 år.