Katrine anbefaler: Billedbogen Måske...
Måske… af Chris Haughton
Ny farverig billedbog fra fantastiske Chris Haughton, der med sin originale collage-stil fortæller en sjov historie om tre små aber, der ikke gør, hvad der bliver sagt. Børn fra 2 til 5 år vil grine af aberne, der har appetit på mangoer, og gyse over de frygtindgydende tigre, der har appetit på aber.
Store Abe efterlader sine tre abeunger oppe i et træ med strenge instrukser om ikke at gå ned til mangotræet. Junglen er nemlig fuld af sultne tigre. Men børn gør jo ikke altid, som der bliver sagt. De er nysgerrige og stiller spørgsmål, og måske er det ok bare at kigge på mangoerne? Det ene skridt tager det andet, og pludselig er de ved mangotræet. Og mangoer smager bare så godt. De små abers tænder løber i vand ved synet af de mange modne frugter, og de kan ikke modstå fristelsen. Uheldigvis havde Store Abe ret, og de tre små aber undslipper kun med nød og næppe de glubske tigres gab. De når sikkert op i deres træ, hvor Store Abe kort efter returnerer, lykkeligt uvidende om deres farlige udflugt. Så må vi bare håbe, at de kan holde sig fra banantræet.
Hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med Chris Haughtons univers, har man en oplevelse til gode. Hans papircollage-stil er noget særligt, og han er virkeligt god til at bruge stærke farver og kontraster. Historien fortælles primært gennem billederne, og teksten er ret minimal. Haughton er i kontakt med sit indre barn og er god til at skildre barnets følelser og logik uden alt for megen forklaring. Jeg var vild med hans forrige bog ’Du ka’ godt’, der med sin historie om en lille krabbes første tur i havet opfordrede små læsere til at overvinde frygten for at prøve noget nyt. Denne bog har sjovt nok nærmest det modsatte budskab. Man skal nemlig heller ikke blive overmodig, og de voksne ved faktisk en gang imellem, hvad de snakker om. Det kan dog være nødvendigt at gøre sig sine egne erfaringer, og man lærer det desværre ikke altid første gang.
Bogen er supersjov for børn, fordi de har en viden, som de små aber ikke har. De kan nemlig se de blodtørstige tigre, der gemmer sig i junglen, hvis de kigger godt efter. Barnet kan hurtigt se, at Store Abe havde ret, og at de små aber skulle have hørt efter. Min søn følte sig i hvert fald vældigt klog og prøvede ligefrem at advare aberne – men de lyttede desværre heller ikke til ham. En god bog om at gøre sine egne erfaringer kontra det at lytte til andre, der er mere erfarne end én selv.