Starman

Starman indleder historien med at fortælle os, at han vil ønske han kunne fortælle os, hvor vi kommer fra, hvad vi laver her, og hvor vi skal hen, men at han heller ikke selv ved det.

Han er styrtet med sin raket, men tre nonneklædte kaniner giver ham en guitar, som fortæller ham, hvad han skal spille. Det eneste, han kan gøre, er at gå, spille guitar, mens han synger en sang, der føles mere og mere tryg. På et tidspunkt står Starman overfor en med to øjne, to hænder og en næste. Ligesom ham selv. Han elsker hende helt op til stjernerne og tilbage igen. Hun vil så gerne fortælle ham om kærlighed, hvor den kommer fra, og hvad den er lavet af, men hun ved det ikke. Hun ved kun, at den findes. Deres lykke varer kort, da hun bliver bidt af en slange og dør. Derfor rejser Starman til de dødes ø for at hente hende tilbage, men det kan koste ham livet.

Rebecca Bach-Lauritsen har skrevet sin egen fortælling om legenden Starman, hvor hun har fortolket historien om David Bowies fascination af rummet på sin egen fine måde. Hvordan Starman føler sig fremmedgjort i verden, men det hjælper, da han opdager sandheden i sangen og møder kærligheden. Ramus Svarre har skabt en dyster, melodiøs visuel ramme til den smukke, sælsomme fortælling, der kaster endnu et mytisk lag over fænomenet David Bowie. Det er et vildt og vellykket et eksperiment, de to kunstnere har bygget sammen. Billedbogen henvender sig til voksne og unge fra ca. 13 år og indeholder et nærmest uudtømmeligt antal emner at kaste sig over.

"Look up here, I’m in heaven"