Ferskvandspiraterne af Bob De Moor

16.08.24
En superhyggelig tegneserie i klassisk stil, der byder på drengestreger, hårdkogte forbrydere og et spændende komplot, der leder tankerne hen på Tintin.

 

Vennerne Mic, Dic og Vic bor i en mindre by, der ligger langs en kanal, og de elsker alle tre at bruge tid på eventyr. De besøger ofte slusemesteren Emil, som fortæller dem historier om byen. Når de er sammen, er de eksperter i at komme galt afsted, fordi deres umættelige nysgerrighed leder dem ud i halsbrækkende stunts. Ofte i farlige omgivelser.

Deres lille by har gennem adskillige måneder været plaget af indbrud, som ikke engang landbetjenten kan opklare! De tre venner er overbevist om, at de er i stand til at hjælpe politiet med opklaringen, og det skorter ikke på gode idéer.

En dag kommer Igor, der er nattevagt på cementfabrikken, hoppende bagbundet forbi Vics fars hr. Brummesens hus, efter at være blevet angrebet af maskerede fyre, og om natten ser Vic noget mystisk i kanalen udenfor huset. Vic og Dic beslutter at holde vagt den efterfølgende nat ved kanalens bred, for at finde ud af hvad der foregår, men deres mission går langtfra som planlagt.

Historien er oprindelig udgivet første gang i 1959, hvorfor Vics mor kun eksisterer som en taleboble, og hans far kalder ofte sin søn for ’møgunge. Ydermere tiltales hans far som ’hr Brummesen’ og hverken Mic eller Dics forældre optræder. Det er mysteriet der er i fokus, så karakterbeskrivelser, baggrund mv. er ikke væsentlige.

Bob de Moor tegnede serien om de tre drenge til ’Tintin ’-bladet, og var desuden assisterende tegner for Hergé på serien om ’Tintin’. Både de meget præcise tegninger, som prægede den fransk/belgiske tegneserietradition, og historiernes skarpe plot er kendt som ’ligne claire’, klare linjer, der med det rene udtryk i tekst og billeder, skaber enkelhed. Tegningerne er udført i sorte omrids og stærke farver, og handlingen er enkel, men der er fuld fart på.

Bogen henvender sig til alle læsere af ’Tintin’, ’De fem’ samt læsere af detektivromaner i øvrigt. Det nostalgiske udtryk er herligt, og jeg er sikker på, at både voksne samt unge ned til omkring 12 år vil synes det er fantastisk at læse en historie, der er blottet for ’følerier’ og udredning af de indbyrdes forhold, men som blot er en god gedigen krimifortælling.