Debutkrimi af uventet forfattertalent
Anmeldelse af Katrine Engberg: Krokodillevogteren, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 26. februar 2016
Anmeldt af Line Andersen
En kvinde findes død i et lejlighedskompleks i København. Hendes ansigt er vansiret af knivstik, og politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner får deres sag for i opklaringen af mordet, der viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Katrine Engbergs debutkrimi Krokodillevogteren er lige så nervepirrende, som en krimi forventes at være.
Katrine Engberg er mest kendt for sit virke som koreograf (og så måske også sit ægteskab med Timm Vladimir), men hun har i grunden et imponerende CV, der udover koreografien også dækker instruktør og medforfatter af en brevroman. Med Krokodillevogteren kan hun nu også tilføje titlen som krimiforfatter, og det med en debut, der er værd at læse.
Romanen handler om mordet på den kun 21-årige Julie Stender, der er blevet fundet død i sin lejlighed med et besynderligt knivmønster i ansigtet. Da Julies ven Kristoffer et par dage senere også bliver fundet død, hængende i en af lysekronerne inde på Det Kongelige Teater, forstår det umage makkerpar Jeppe Kørner og Anette Werner, at der skal handles hurtigt. Det bliver et indviklet opklaringsarbejde, der kommer til at inddrage alle fra Julies omkreds: Esther de Laurenti, Julies fordrukne udlejer, som netop er gået på pension fra Københavns Universitets litteraturhistoriske fakultet, kunstneren Erik Kingo, Julies overbeskyttende herningensiske far, Christian, samt hendes stedmor, Ulla.
Kørner og Werner bryder sig ikke om hinanden: ”Han synes, hun var lidt af en bulldozer, hun kaldte ham sart og fimset. På gode dage hakkede de indforstået på hinanden som et gammelt ægtepar, på dårlige dage havde han bare lyst til at smide hende i Øresund”. Samspillet mellem de to kontrastfulde karakterer er med til at give romanen et humoristisk twist, hvilket udfordrer den ellers formfaste krimigenre. Engberg benytter sig ganske vist af den klassiske krimimodel, hvor det er opklaringen, der er i højsædet, men netop på grund af et levende sprog og et farverigt karakterunivers skiller Krokodillevogteren sig alligevel ud fra mængden. Det er da også Engbergs detaljerede beskrivelser af mennesker og steder, der højner romanens kvalitetsniveau, som når vi fx følger med politiassistenterne rundt i København:
”Jeppe kørte mod ensretningen i Tordenskjoldsgade og parkerede under Stærekassens mosaikloft lige foran kongehusets private indgang til Det Kongelige Teater. Pænt klædte mennesker sivede fra alle teaterets døre, som var der gået hul på en chokoladefondant, der nu spildte sit flydende indre ud over fortove og cykelstier.”
Krokodillevogteren er en gennemført kriminalroman, hvor både plot og persongalleri bliver ført til dørs. I et let og medrivende sprog har Katrine Engberg formået at skrive en lovende debut der i den grad er værd at læse.