Det Egentlige Problem

Anmeldelse af Sam Byers: Syge køer udgivet på Klim d. 15. februar

Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen

Sam Byers’ debut, Syge Køer, er en forfriskende satirisk og rammende generationsroman med koncise karakterportrætter. Den skildrer en række af de problemer, som en selvisk og ulykkelig generation slås med: usunde relationer og parforhold, ensomhed og hykleri, usikkerhed og sex. Imellem de vittige og skarpe indslag springer en indsigtsfuld alvor om mennesket og dets følelser frem.

Syge køer handler om den kyniske, vrede Katherine, der har opgivet at blive lykkelig – hun er utilfreds med sit job, har det svært med at opretholde relationer og tiltrækker med sin spyende åndfuldhed tvivlsomme typer såsom kollegaen Keith, som hun er tiltrukket og frastødt af på samme tid. Imens nyder den bekymrede, hykleriske Daniel med de politisk korrekte holdninger, en strygende karriere og en bild kæreste, Angelica, som han er i tvivl om, hvorvidt han elsker – og så er han Katherines ekskæreste. Halvandet år efter, at de er gået fra hinanden, genoptager de kontakten, da deres gamle ven, den skrøbelige Nathan, kommer ud fra et ophold på den psykiatriske afdeling. En genforening mellem de tre ulige venner er forestående, og her vil de forsøge at komme overens med en smertefuld fortid, hvilket selvfølgelig næsten kun kan gå galt …

Syge køer er en ekstraordinært vellykket roman og en fantastisk debut. Sam Byers har en skarp komisk sans, ligesom han også har en stor menneskelig og psykologisk forståelse, hvorfor han lykkes med at skildre tingenes tilstand og en række absurde, men alligevel genkendelige situationer med bidende vittighed. Observationerne er ikke alene distinkte og morsomme, men analyserne af kærlighed, ensomhed og sex er raffinerede; eksempelvis i Byers’ analyse af, hvordan det menneskeliges sammensathed, både i form af kropslige funktioner og idéer om følelser, kan stå i vejen for begæret, men ikke for kærligheden i såvel Daniels som Katherines respektive forhold. Herudover skildrer Sam Byers særligt følelsen af at være isoleret og alene med præcision – ikke mindst ensomheden i selskab med andre og på tværs af menneskelige relationer, sådan som det udtrykkes i beskrivelsen af Nathans isolering: ”[…] [h]an følte sig alene på noget, der kun kunne beskrives som en atomar måde; at han sommetider følte sig som et løst molekyle i en struktur, der hele tiden var ved at blive til noget andet.” Igennem udsagn som dette formår Byers på eminent vis at udstille menneskets grundlæggende ensomhed, og hvad der sker, når man lægger alt på ét bræt. ­

Sam Byers’ skarpe portrætteringer af ikke alene de tre hovedkarakterer, men også af bipersoner som Nathans uendeligt selvoptagede forældre, fremstår klare på grund af deres ligefremhed og ægthed. Selvom Byers spiller på visse klichéer, og selvom man sagtens kan genkende visse karakterer som type, så er alle karakterer runde og menneskelige – de har en dybde og en kompleksitet, som typerne ikke har. Portrætterne af Katherines, Nathans og Daniels indre liv er ærlige og ambivalente, idet de belyser de genkendelige komplekse og modstridende følelser, som de tre hovedpersoner besidder. Nathan, Daniel og Katherine vil være ulykkelige og lykkelige på samme tid, de vil holde sammen på det hele, men alligevel give slip; de vil noget, og samtidig vil de det ikke. Som læser får man sympati for dem, og man gribes af den selvindsigt, de efterhånden når frem til. Sam Byers udviser en stor indsigt i den menneskelige psyke, det vanskelige og komplicerede følelsesliv – og de lige så komplicerede relationer, som vi mennesker indgår i.

Et glimrende eksempel på Byers’ fremstilling af de vanskelige relationer er Daniels parforhold og hans tilgang til dem. I både sit forhold til Angelica og til Katherine forsøger han at navigere på en måde, så han kan gøre det ”rigtige”– sammen med Angelica resulterer dette i uærlighed, hvor han er ude af stand til at sige, hvad han føler, mens det hele bruser over sammen med Katherine; de kan ikke kommunikere, uden at det ender i et skænderi. En særligt skarp observation af det dysfunktionelle parforhold skildres igennem Katherines og Daniels skænderier om ”Det Egentlige Problem” i parforholdet:

”Både Katherine og Daniel argumenterede ved hele tiden at definere og omdefinere det, de kaldte ”Det Egentlige Problem”. Der blev lagt stort tryk på ordene, hver gang den ene eller den anden af dem brugte vendingen. Hvis Katherine sagde det, efter at Daniel lige havde sagt det, viftede hun med pege- og langefingre i luften for at angive anførselstegn. De blev aldrig enige om, hvad Det Egentlige Problem var, og således blev det til et omskifteligt begreb, der kunne bruges frit som erstatning for det egentlige Egentlige Problem, som var, at de ikke kunne blive enige om noget som helst, herunder om hvori Det Egentlige Problem bestod, og bare gjorde livet surt for hinanden. ”(s. 94)

Det komiske og seriøse blander sig med hinanden og viser sig således at være indbyrdes afhængige, når man skal se alvoren i øjnene: Hverken Daniels trang til at undvige, Nathans kredsen om længslen eller Katherines tilbøjelighed til at pille ned er vejen frem; det er kun os selv, der står i vejen for at opnå den lykke, som vi sukker så tungt efter. Syge køer er en fremragende roman om selverkendelse, sex, kærlighed og ensomhed – den er både underholdende og indsigtsfuld. Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger.