Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – ”Gratis” film til slutningen af måneden

Hver måned stiller filmstriben en film til rådighed for 0 point. Så er du ved at løbe tør for point, er dagens anbefaling Fornærmelsen (2017)

Libanesiske Ziad Doueiri tager fat i en lille konflikt mellem to mænd, der eskalerer til en større politisk og religiøs konflikt. Tony, mekaniker, libanesisk og kristen, og Yasser byggechef, palæstinensisk flygtning og muslim, kommer i mundhuggeri over en vandskade i Tobys bygning. Yassers firma tvinger ham til at undskylde. Men undskyldningen bliver lidt halvhjertet og Tony bruger en utilgivelig fornærmelse mod Yasser. Hvorefter Yasser slår Tony hårdt. Dette fører til en retssag, der vækker først nabolaget, så Beiruts, og så Libanons dybe og følsomme etniske og religiøse spændinger.
Filmen har et skarpt blik på regionens komplekse historie, og bygger et medrivende og intelligent politisk drama op. Filmen blev nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer