Fremtiden i litteraturen
Forestillinger om og i nogle tilfælde en frygt for fremtiden har altid fyldt en del i menneskets liv - og dermed også i litteraturen. Jeg synes sci-fi står allerstærkest, når det på en uhyggelig måde virker realistisk - forstået sådan, at man godt kan tro på, at den fremtidsverden romanerne foregår i, kunne blive virkelighed.
I de tilfælde siger romanerne nemlig også en hel del om den tid, de er skrevet i eller den tid de læses i - og det er netop værd at have for øje, hvilken retning vi i hvert fald ikke ønsker at gå. Alle de her romaner kan virkelig noget med sci-fi-genren - lige fra den vilde cyberpunk-klassiker Neuromantiker, der mikser gamle traditioner med ny teknologi over den både komiske, æggende og skræmmende mikrobesygdom i Rynkekneppesygen til fortællingen om at være mor i en dystopisk nær-fremtid i The End We Start From.
Læs med og få noget at tænke over!
/Maria Louise, Silkeborg Bibliotekerne
Find The End We Start From og flere andre velskrevne, dystopiske fremtidsfortællinger på engelsk på eReolen Global
Oprindeligt skrevet af eReolen.