Christian Winther
Christian Winther, født Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther, var på mange måder et aftryk af sin baggrund og sin samtid. En opvækst præget af religion gjorde, at Christian Winther valgte at læse teologi, selvom det ikke interesserede ham, og han brugte derfor aldrig sin uddannelse i praksis.
Alligevel tjente uddannelsen et formål, for det var i stunder, hvor Winther søgte afbræk fra sine teologistudier, at han skrev størstedelen af indholdet i Digte (1828), som er hans første digtsamling. Digtsamlingen bærer præg af at være skrevet i romantikken, men også mere specifikt af Winthers betagelse af den pastorale idyl, hvilket giver flere af digtene karakter af naturlyrik.
I ”Vinterlandskab” beskriver Winther, hvad vinterens komme betyder, og især første del af digtet henvender sig mod naturen, der romantiseres og levendegøres. Samtidig er der digte, der falder uden for romantikkens generelle tematikker, herunder ”Mismod” og ”Jeg elskte Fogdens datter”. Her er tonen mere melankolsk, og fokuspunkterne er ulykkelig kærlighed og død, hvilket giver digtene et markant anderledes udtryk end resten af digtsamlingen. Langt mere traditionelt romantisk er Winthers måske mest kendte værk, ”Hjortens Flugt” (1855), der er et fortællende digt med en morale om, at den rene kærlighed vil sejre. ”Hjortens Flugt” regnes som den danske romantiks sidste store hovedværk, og med god grund, for digtet fremhæver i høj grad den romantiske periodes hovedtræk. Alligevel er det værd at notere, at Winthers forfatterskab ligesom hans liv, er en bittersød cocktail, med mange flere sider end blot den romantiske.
Læs mere om Christian Winther på Forfatterweb.