Ludvig Holberg

Ludvig Holberg (1684-1754) “Grundlæggeren af dansk litteratur”

 

Ludvig Holberg blev født i Bergen, men opholdt sig i forskellige europæiske byer og skrev mange af sine komedier til teatre i København. Hans fødeby har ledt til mange diskussioner om, hvorvidt han kunne betragtes som dansk eller norsk forfatter. Trods disse omtales Holberg dog ofte som grundlæggeren af dansk litteratur.

 

Holberg indledte sit forfatterskab på latin, men da det bliver tilladt at opføre skuespil på dansk, begynder han at skrive sine danske komedier, der fortsat er det, han er mest kendt for. Jeppe paa Bjerget, Erasmus Montanus og mange andre af Holbergs komedier er bygget op omkring en bestemt form, og netop dette tillod ham at være yderst produktiv. 

 

Komedierne skulle først og fremmest være morsomme, men Holberg yndede selv at understrege stykkernes moralske karakter. I oplysningstidens ånd skulle komedierne ikke kun fornøje, men også gavne.

 

Holberg var mindst lige så produktiv inden for essaygenren, med Moralske tanker og Epistler som hovedværker. Holberg skrev vidt og bredt i denne genre, fra helt små personlige emner, til store filosofiske diskussioner, fortsat tilsat Holbergs sans for humor.

 

Læs mere om Ludvig Holberg på Forfatterweb.

 

Læs mere om 'Kend dig digterkvarter'

Materialer