En litterær snotklat
Den litterære snotklat indgår i udstillingen ‘Fortællinger om forbundethed’, som kan ses på Åby Bibliotek fra 9. december.
Vi har arbejdet med litteratur, tanker og teorier om verdens forbundethed, og nu undersøger vi den abstrakte forbundethed på et meget konkret niveau - nemlig via det højaktuelle snot.
I en tid hvor bakterier og vira, der altid har været konkrete udtryk for smitte, afsmitning og udveksling, skaber større distance mellem os, ser vi på, hvordan de samme fænomener forbinder os, nu set gennem litteraturens briller. Vi undersøger menneskets klamme elementer, den ulækre del af livet, det vi helst ikke vil se på. Men hvad består disse forbindelser egentlig af - og viser de os mere end blot en provokerende tankerække?
Lyder det tanketungt? Faktisk er ideen meget enkel og intuitiv. Forestil dig, at du står med en snotklat i hånden – hvor kommer den egentlig fra? Hvilke følelser er forbundet med klatten, hvis den er din egen? Og er den overhovedet din, nu hvor den er uden for kroppens fysiske rammer? Hvad nu, hvis den kommer fra en andens krop? Repræsenterer den frygt og fare eller forsvar og frihed?
Den slimede væskeudveksling kan også ses som et relationsskabende medium, der forbinder os med bakterier på mikroniveau og med andre mennesker og jorden på makroniveau. Den amerikanske videnskabshistoriker Donna Haraway bruger i bogen Staying with the trouble begrebet sympoiesis til at beskrive de symbiotiske og foranderlige forhold, der tilsammen udgør celler, organismer og større økologiske assemblager. Set gennem snotklatten forstår vi, at mennesket kan opfattes som en assemblage af mikrobiom (og vira) og at jorden måske kan opfattes som en superorganisme (gaia), hvorpå alt liv indgår som symbioner. Det enkelte menneske kan opfattes som en akse i et biologisk komposit opgjort af en række ombyttelige enheder - de er knudepunkter, mellem hvilke vira kan udveksles.
Men hvis huden ikke længere afgrænser individet - hvad tilhører så dig og hvad tilhører mig? Bakterierne i snot eksisterer både som en del af mennesket og samtidig som noget fremmedgjort. Vi er som mennesker hjemsted for alverdens bakterier og kroppens eget forsvar udskiller de af dem, som vi ikke har brug for, eller som kan være potentielt farlige for os. Denne udskillelse er hverken en del af subjektet (os) eller objektet (omverden), men ligger et sted midt imellem og kaldes abjektet.
Du vil forhåbentligt opleve vores projekt som intuitivt; alt er forbundet gennem associationer. Vi væver et betydningstæppe - en broget snotklat - af citater og billeder og du kan gennem en QR-kode få adgang til et lydværk, hvorfra du selv kan søge dine egne forbindelser. Vi smitter med viden. Gad vide hvilke spor og overvejelser, der fanger din symbolske slimhinde.
Af: Anne Gamborg, Lukas Noel Larsen, Rosa Ejrnæs og Sidse Josefine Randa