Ugens Aarhushistorie: Blegmanden og Åhavnen

Af Anonym (ikke efterprøvet)

08.07.21

Denne sommer kan vi fejre 25-års jubilæum for genåbningen af Aarhus Å. Åen har altid været en vigtig livsnerve for byen, og i en ny artikelserie ser Stadsarkivet i samarbejde med Teknik og Miljø tilbage på åens og byens fælles historie. Du kan også slå et smut ned forbi åen, hvor artikelserien kan nydes som en plancheudstilling sommeren over. Her kan du læse om blegdamme og byens ældste havn.

Billede som viser udsigten fra Bispetorvet over Aarhus Å mod Blegdammen og Vor Frue Kirke. Efter akvarel af Bertha Weis, 1860, Den Gamle By.

Billede: Udsigt fra Bispetorvet over Aarhus Å mod Blegdammen og Vor Frue Kirke. Efter akvarel af Bertha Weis, 1860, Den Gamle By.

Blegdammen

I 1600-tallet lå der en lille kirkegård ved Aarhus Å lige øst for Aarhus Mølle. Møllekirkegården, som den blev kaldt, fungerede som sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig, men blev også anvendt som blegeplads. Her kunne byens borgere betale sig fra at få en blegmand til at blege deres lærred, linned og garn. Til blegningsprocessen skulle bruges en del vand og plads til at hænge de afblegede materialer til tørre, hvilket gjorde placeringen på kirkegården ved åen fordelagtig.

I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev omdannet til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen blev derfor flyttet lidt mod øst, men forblev i brug frem til slutningen af 1800-tallet. Byen havde også andre blegepladser, der blandt andet lå på den anden side af åen og ved vådområdet ved Vester Port i nærheden af det nuværende Vesterbro Torv.

I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning og begyndte at tilbyde tøjvask og leje små skylle- og tørrepladser ud til byens borgere. Derudover udlejede han fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til Brabrand Sø. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.

I dag ligger den lille gade, Blegdammen, på samme sted, som blegepladsen ved Aarhus Mølle befandt sig.

Åhavnen

Billedet viser Åløbet foran Mindebroen. Hammerschmidt Foto, ca. 1912, Aarhus Stadsarkiv.

Billede: Åløbet foran Mindebroen. Til højre småskibe fortøjet ved Ågade. Langs åens venstre side ses Fiskergades og Mindegades bagbygninger med blandt andet J.M. Johnsens Exportforretning, H.B. Hansens Sejlmagerværksted og Chr. Theils Bageri m.fl. Hammerschmidt Foto, ca. 1912, Aarhus Stadsarkiv.

Allerede i vikingetiden blev Aarhus Å’s nordlige bredder brugt som opankringsplads, men en decideret havn var der endnu ikke tale om. Frem til 1350 blev der bygget små anløbspladser langs åen, og de fleste bådtyper kunne sejle op og lægge til her. I anden halvdel af 1400-tallet begyndte Aarhus at brede sig, da man bebyggede byens voldanlæg på åens nordbred. Med byggeriet begyndte også bolværker og et større antal anløbspladser at skyde op, og Aagade – senere en del af Åboulevarden – blev anlagt som en form for havnegade langs åens nordside. Åens strækning fra kysten til Frederiksbroen ved Immervad blev dermed gjort til en egentlig åhavn.

I 1600-tallet blev Mindebroen anlagt nær åmundingen og dannede dermed en ny grænse for, hvor langt store sejlskibe kunne sejle ind i åhavnen. Mindre både kunne dog stadig passere broen og sejle længere op ad åen. Trods den nye bro havde store sejlskibe en god strækning at lægge til ved, da man ret tidligt var begyndte at forlænge åhavnen ud i Aarhusbugten. Her beskyttede man åmundingen ved at lægge moler af sten på begge åens sider.

I 1840’erne fik Aarhus sit første havnebassin i Aarhusbugten uden for åmundingen, men selv da mistede åhavnen ikke i sin betydning. Da jernbanen skulle lægges langs kysten og hen over åen i starten af 1860’erne, var det derfor vigtigt at finde en løsning, der stadig tillod indsejling i åhavnen. Passagen over åen kom derfor til at bestå af en svingbro, der kunne åbnes, så skibe kunne sejle forbi.

Da Aarhus Havn blev udvidet med flere bassiner ud i Aarhusbugten, gled havnetrafikken væk fra åhavnen, og den mistede langsomt sin betydning. Denne udvikling ses særligt tydeligt ved, at man i 1898 flyttede toldbygningen, hvor skibsførere skulle betale afgifter på de varer, de bragte til byen, væk fra åmundingen og tættere på den eksplosivt voksende kysthavn. Det gav plads til, at Aagade kunne blive mere en handelsgade, og den blev anvendt som torveplads på de klassiske torvedage.

Langt op i 1900-tallet fortsatte mindre fiskerbåde og små fartøjer kaldet pæreskuder dog med at sejle op til Mindebroen for at sælge Samsø-kartofler og fisk til byens borgere. Faktisk var anløbspladsen ved Mindebroen centrum for byens fiskehandel frem til 1924. Læs meget mere om Aarhus Å på AarhusWiki.dk.

Ugens Aarhushistorie har vi lånt fra Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere her