Ugens Aarhushistorie: Tidslommen i Klostergade

Billede: Den smukke 1700-tals bindingsværksgård på Klostergade 58 blev fredet i 1970. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Fredede bygninger i Aarhus

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse deres historie og deres særlige kvaliteter. 

Gavlhusene forsvandt

Indtil 1700-tallet bestod Klostergade 58, som mange andre huse på denne tid, af et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt nok først opført omkring år 1600.

I 1699 blev gården overtaget af Rasmus Pedersen, der kom fra Hjortshøj, men i 1701 tog borgerskab i Aarhus. Året efter fik han ejendommen i Klostergade ombygget til den bindingsværksejendom med facade mod gaden, som vi ser i dag. Under ombygningen blev dele af gavlhuset revet ned for at gøre plads til det nye forhus. Det resterende af det gamle gavlhus, der tidligere var hovedhuset, er i dag bevaret i det nuværende sidehus.

Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke. Gården blev senere overtaget af Karen og Rasmus’ søn Peder Rasmussen, der i 1934 tog borgerskab i Aarhus som skipper. Med skibet Sct. Peder af Aarhus sejlede han langfart, men døde under en tur til Norge i 1772.

Møbelpolstrernes hus

I 1801 var gården driftsmæssigt lagt sammen med nabogården på Klostergade 60 under købmand Jens Bech, der ejede begge ejendomme. Op gennem 1800-tallet var Klostergade 58 ejet af forskellige købmænd som P.C. Brock og Franz Jensen. 1800-tallet bød også på nogle bygningsforandringer. I første halvdel af 1800-tallet blev de tre østligste fag over porten hævet, mens sidehuset i midten af 1800-tallet fik tilført et hejseværk.

Billede: Møbelpolstrer Bøjstrup viser borgmester Bernhardt Jensen rundt på sin gamle gård i Klostergade 58. Fotograf Børge Venge, 1965, Den Gamle By.

I 1900-tallet var gården især kendt for firmaet C. Bøjstrup & Søn, der drev virksomhed i Klostergade 58 gennem fire generationer. Selvom firmaet i mange år blev betegnet som et sadelmagerværksted, blev der nu aldrig lavet sadler her. De mange Bøjstrup’er udførte gennem tiderne primært polstring af møbler, men derudover blev det også til opgaver i alt fra fremstilling af diskoteksstole til syning af hospitalslifte.

I 1980’erne blev facadens store, moderne butiksruder erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.

Fredning

Når man står i Klostergade og kigger på den gamle købmandsgård, er det ikke svært at forstå, hvorfor bygningen i 1970 blev fredet. Når det vurderes, om en bygning kan fredes, er der dog flere forhold, der spiller ind. Det er ikke kun bygningens arkitektur og oprindelighed, der bliver vurderet, men også bygningens og områdets kulturhistorie. Dette er naturligvis også tilfældet med Klostergade 58, hvor også bygningens funktion som erhvervsbygning er taget med i helhedsvurderingen. Portens bredde viser blandt andet, at den har været egnet til at køre brede hestevogne ind i baggården, hvor varer og gods via hejsekvisten kunne stuves ind i tagrummet, hvor der i sidehusets tagetage har været opbevaring.

Også den hierarkiske opdeling mellem bygningerne er medtaget i fredningssagen. Forhuset har en typisk repræsentativ karakter med tætsiddende, symmetriske vinduer og bindingsværksdetaljer, der udmærker sig i forhold til bag- og sidehusenes mere tilfældige vinduesplacering og beskedne bindingsværk. 

Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-talle, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus’ ældre bydel. 

Læs mere om Klostergade 58 på AarhusWiki

Ugens Aarhushistorie har vi lånt af Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere historier her