Ugens Aarhushistorie: ”Oliemøllen” – et aarhusiansk verdensforetagende med 150 års vokseværk

Billede: Aarhus Palmekærnefabrik. Postkort med den første oliefabrik som motiv. Set fra Jægergårdsgade mod M.P. Bruuns Gade. Fotograf: Ukendt, Aarhus Stadsarkiv, 1908.

Aarhus Oliemølle producerede dyrefoder i form af oliekager, som blev fremstillede ved at presse olie fra palmekerner. Produktionen blev senere ændret, da man fandt ud af, at den olie, som blev tilovers fra produktionen, kunne bruges i den fremvoksende margarineindustri. Fabrikken udvandt herefter primært planteolie fra frø, nødder og frugtkerner, som fandt vej til margarine- og chokoladeindustrien.

I 1892 skiftede fabrikken navn til Aarhus Oliefabrik, og i 2005 blev virksomheden omdøbt til AarhusKarlshamn AB efter en sammenslutning med den svenske konkurrent Karlshamns AB. I dag er navnet AAK Denmark A/S, som dermed er den danske del af koncernen. Fabrikken findes på det område af Sydhavnen, hvor den har ligget siden 1918.

Aarhus Oliefabrik har haft en stor betydning for Aarhus by og er en væsentlig repræsentant for den lokale og nationale industrihistorie. Fabrikken har gennem mange år været en af byens største arbejdspladser og eksportvirksomheder, og flere af fabrikkens direktører har sat deres aftryk i lokalhistorien.

Aarhus fik et nyt industrielt anlæg

I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i Jægergårdsgade lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til Viby Sogn og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet.

Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul Hendrik Pontoppidan, grosserer Hans Broge, grosserer D.B. Adler, bankvirksomheden Adler, Wulff og Meyer samt Christian Carl Langballe og hans søn Otto Langballe, der sammen havde virksomheden C. Langballe & søn. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet Otto Mønsted, den senere grundlægger af margarinefabrikken af samme navn, og Christian Ludvig Kier, som var overretssagfører og medlem af Aarhus Byråd. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – cirka 200.000 kr.

Ledelsen af fabrikken blev i første omgang lagt i hænderne på grosserer Peter Wilhelm Rudolph Wulff, men i 1875 blev Alfred V. Kieler ansat som fabrikkens første egentlige direktør.

Problemer med vandforsyningen

Ved udgravningen af grunden til palmekærnefabrikken udførte man en række boringer efter grundvand. Fabrikken skulle bruge vand i produktionen, og man ville gerne være fri for at lægge ledninger fra byens hovedrør, da det både var besværligt og ville kræve en overenskomst med kommunen, der ejede grunden, hvor fabrikken lå. Jyllands-Posten beskrev i 1872 boringen som ”en efter danske Forhold temmelig betydelig og i geologisk henseende interessant Boring”. Fabriksgrunden lå cirka 13 meter over havet, og boringen var nået ned på en dybde af cirka 100 meter, altså 87 meter under havets overflade. Det gav dog ingen resultater, og man stødte kun på saltler i ”gulagtige og blaagraa Farver”. Fabrikkens vandforsyning blev derfor koblet op Aarhus Bys hovedrør, hvilket var et stort og dyrt foretagende.

Rejsegilde og åbning af den nye fabrik

I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. Aarhus Stiftstidende berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”.

Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af murmester Jacob Wilhelm Frohne fra København under ledelse af arkitekt Petersen fra Aarhus. Frohne var murermester, arkitekt og kunstsamler. Han stod bag flere fremtrædende københavnske bygninger og tegnede blandt andet Johanne Luise Heibergs villa, Marstrands Bryggerier og Den Polytekniske Læreanstalts tidligere bygninger. Han var desuden manden bag Aalborg Katedralskole. Frohnes bygninger var inspireret af historicismen og havde ofte en enkel fremtoning.

Den 1. juni 1872 satte virksomheden i gang. Den nyopførte bygning blev af Aarhus Stiftstidende kaldt ”et anseeligt Bygningskompleks”, og bygningen bestod da også af en stor treetages hovedfabrik med to sidefløje. Maskinkedlerne var i den ene sidefløj, mens olieraffineringen fandt sted i den anden. Fabrikkens maskinkedler blev leveret af den lokale jernstøber Frich i Aarhus. Derudover bestod fabrikken af en lagerbygning med høj kælder, som jernbanesporene fra blandt andet havnen førte til, et hus til opbevaring af olietønder samt en toetages bygning med kontorer og beboelseslejligheder, som lå i M.P. Bruuns Gade.

Fabrikskomplekset blev opført uden for byen bag jernbanestationen, og fabrikken havde skinner koblet til både hestebanen og jernbanen. Jernbanesporene forbandt fabrikken med havnen og resten af landet, hvilket var en stor fordel, når palmekernerne skulle importeres og de færdige varer skulle ud til kunderne. Aarhus Stiftstidende kunne ved fabrikkens åbning berette, at virksomheden ville komme til at forbruge mellem 8 og 10 skibsladninger palmekerner fra Guineabugten om året. Den gode forbindelse til havnen var derfor essentiel for fabrikkens drift, der ifølge Aarhus Amtstidende ville få ”et særdeles betydeligt omfang”.

Byens største fabrikseventyr var klar til at begynde!

Oliemøllen 150 år

Aarhus Oliefabrik, i dag AAK Denmark A/S, har 150 års-jubilæum i september. Oliefabrikkens historie er historien om, hvordan fremtrædende erhvervsfolk i Aarhus gik sammen for at danne det, der blev en af de mest betydningsfulde virksomheder. Det skete i den tid, da Aarhus med et tigerspring udviklede sig til provinsens økonomiske centrum.

På Dokk1 har fabrikken i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv opstillet en udstilling om historien. Den står fra 11.-16. september og igen fra 21.-30. september.

Ugens Aarhushistorie har vi lånt af Aarhus Stadsarkiv, du kan læse flere historier her

På Stadsarkivets hjemmeside kan man også tilgå AarhusArkivet, stadsarkivets digitale arkivportal. Se arkivalierne omhandlende  Aarhus Oliefabrik 

Læs også mere om Aarhus Oliefabrik på AarhusWiki.dk.