Polyfon, symbiotisk kærlighedshistorie

Anmeldelse af Ursula Andkjær Olsen & Stense Andrea Lind-Valdan: Vi rus salve, udgivet på Gyldendal d. 12. februar 2016

Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen

I efteråret 2013 mødte Ursula Andkjær Olsen og Stense Andrea Lind-Valdan hinanden, og kort efter indledte de en mailkorrespondance ud fra en idé om at ”lave en tungeskreven bog”. Korrespondancen udviklede sig over længere tid til bogen Vi rus salve – en række collageværker bestående af kropsaftryk, fotokopier, tekst, håndskrift og tilfældige, digitale forvrængninger.

Vi rus salve er ikke en helt almindelig bog. Ja, jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er. Men lad os starte med det enkle: Vi rus salve består af i alt 49 ark, der er resultatet af det føromtalte samarbejde mellem forfatteren Ursula Andkjær Olsen og billedkunstneren Stense Andrea Lind-Valdan. Hvert ark viser et rektangulært billede opbygget lag på lag af forskellige elementer fra både forfatterens og billedkunstnerens individuelle niche, hvilket derfor blander maskinskreven tekst og håndskrift med eksempelvis fotokopi og maling – alt sammen trykt på en helt sort baggrund. Det er mødet mellem ord og billede, der er i centrum, og derved gør Vi rus salve fuldstændig unik, både hvad angår udtryk, form og indhold.

Ved at have bygget de enkelte værker op lag på lag skabes forskellige collager, der fokuserer på tilblivelsesprocessen snarere end at fremstå som færdige, fejlfrie produkter. Flere steder i bogen er der overstregninger af ord og renskrivninger, hvor revideringerne stadig er synlige. Dermed bliver det uklart, hvad der skal læses, og hvad der skal ignoreres undervejs i læsningen, da grænsen mellem kladde og færdigt produkt udviskes. Som læser stilles man derfor hele tiden i en situation, hvor man skal tage stilling til, hvor dybt man vil dykke i det enkelte værk. For eksempel ses en collage med det maskinskrevne ”digt”: ”jeg gik ved / Grand Villas / det høje slot / for foden af trappen / for liljefoden af trappen mødte jeg et”, mens der på samme side er skrevet ”for erfaringens / empatiens” og ”Jeg så dig! Jeg så dig!” med håndskrift – alt sammen i varierende farver rundt omkring på en blå-lilla-lyserød baggrund, hvor der desuden også ses et mørkt aftryk af noget udefinérbart kropsligt. Værkerne bliver meget taktile, fordi de er skabt kropsligt, og det at ytre noget bliver sat til forhandling, fordi også kroppen bruges som pensel (i form af aftryk og kopier) på samme måde som hånd- og maskinskriften. Der skabes en forbindelse mellem tungen, som sprogets pensel, og skriften.

Korrespondancen mellem Andkjær Olsen og Lind-Valdan træder tydeligt frem flere steder, hvilket ses, når blækket skifter farve, håndskriften ændres, eller sætningerne konkret skaber en dialog: ”hvor er du? / jeg er jo her” og ”hvor er du / mig? / ja, dig”. Udover at vidne om korrespondancen bliver disse samtaler også repræsentanter for en slags kærlighedserklæringer, idet den ene stemme altid er der for den anden og omvendt. De to stemmer støtter hinanden, sletter hinandens fejl og smelter ofte helt sammen og kan dermed ikke skelnes fra hinanden. Det er umuligt at gennemskue, hvem der ytrer, tilføjer og redigerer hvad, og der skabes dermed en flerstemmighed og en uendelig forhandling af værkets udsagn, som ligeledes afspejles i bogens gennemgående leg med ords flertydighed, bogstavrim og anagrammer (f.eks. kan titlen Vi rus salve læses som et slags anagram over kunstnernes navne). En del af bogens surrealistiske værker giver desuden associationer til psykologens Rorschachs karakteristiske blækklatter, hvilket stemmer godt overens med flerstemmigheden: Det er op til den enkelte læser selv at danne sig sin fortolkning og dermed indgå i korrespondancen på lige fod med værkets forfattere. Intet er forkert, og intet er rigtigt, for de abstrakte værker taler med flere stemmer.

Vi rus salve er en eksperimenterende, udfordrende og spændende udgivelse, der sætter fokus på både litteraturens og billedkunstens grænser – og nedbryder dem for at skabe et visuelt digt med fokus på dybde, polyfoni og symbiose. Man bliver aldrig rigtig færdig med at læse bogen, fordi der er så meget gemt både konkret og abstrakt i de forskellige værker, og der står da også på et af værkets sidste sider, at ”det slutter ikke her”. Det kunne ikke være mere rigtigt. Vi rus salve er et værk, læseren ikke bare lige sådan kan ryste af sig igen.

Littuna.nu er et litteratursite skrevet og drevet af passionerede ildsjæle fra litteraturstudierne på Aarhus Universitet. Er du interesseret i at læse flere artikler om litteratur i form af aktuelle boganmeldelser, essays og reportager, så klik ind på Littuna.nu, der opdateres med nye artikler hver mandag!