Den anerkendte norske forfatterinde, Helga Flatland, besøgte fredag d. 19 Maj Risskov bibliotek for at tale om sine tre bøger Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må (2010), Alle vil hjem. Ingen vil tilbage (2011) og Der findes ingen helhed (2013). Bøgerne udgør tilsammen en triologi om en lille norsk bygd, hvor tre af indbyggernes unge drenge er draget i krig i Afghanistan, hvor de mister livet til den samme vejsidebombe. Bøgerne skildrer den sorgbearbejdelse som hele bygden må igennem, og følger forskellige karakterer i psykologiske portrætter.