Indhold: Prolog (Jeg gør oprør, sagde jeg til mig selv i morges ; Europa forstod flygtningen da flygtningen var europæeren, her) ; Akt 1 (Efterårsbladene på jorden, og jeg kan ikke huske hvor jeg fik ; Min mor er hjemvendt fra rejse til hjemlandet, siger jeg og ; Jeg holder hende tæt som det sidste stykke kulturarv, kysser ; Peg på hvad end du kalder for hjem ; Hvor blev digtet af? ; Meditation over at give afkald ; Hver august føles som en knytnæve i maven, men midt i følelsen ; Er du her nu ; Hvis jeg fortæller historien baglæns ; Hvad er poesien til for hvis ikke den kan bære alle vores ; Ved du hvad jeg ikke vidste om døden? ; Først tager du fat i alt du elsker, du holder din hulkende krop ; Min mors ansigt og det røde skær foran mig ; Den cirkulære bevægelse i bønnen ; Ramadan kommer fra det arabiske ra-mi-da der betyder tørhed ; Jeg kan stadig ikke skelne hvad der skete, fra hvornår det skete ; Engang var der en ældre mand som prøvede at holde tårerne ; Jeg krammer min søster på hendes bryllupsdag, imellem os er ; Blev jeg opfostret af kvinder som hånddekorerede rum ; En livmoder er ikke barmhjertig ; Ideen om et månehjerte minder mig om ; Meditationsøvelse ; Jeg har lyst til at råbe mit folk op ; Legenden om hawaadle-klanen beretter om en fyr ; Hver vinter er Sahros sidste vinter i Danmark ; I længden opdager du, gå eller bliv, begge dele kræver noget af ; Hvor er du fra? ; Da jeg spillede sangen "maanta maanta maanta waa malin ; Allahoyoow dal ma aqaan ; Hjem kan være to oceaner væk, og min mor lærte aldrig at ; Her befinder vi os igen ; Jeg overgiver mig til ideen om hvordan mine forældre ville ; Peg på hvad end du kalder for hjem) ; Akt 2 (Jeg har fået at vide jeg var tæt på at drukne i et hav ; Første gang vi var ude og bade sammen, grinte hun ; Hvordan siger jeg, gabadh baan jeclaaday, jeg er forelsket i en ; Slanger siges at være farlige i huset ; Det onde øje drypper ned i dit hår ; Jeg drømmer du er tættere på mig ; Universets ligevægt er i somalisk mytologi forbundet med ; Kom og bo i mit åndedræt ; Alle kvinder omkring mig er lydportaler ; Tag disse afbrækkede sætninger ; Et kys strækker sig ind under huden ; I brevet, det glemte brev ; Når jeg skriver breve, ved jeg ikke om de er rettet til dig, eller ; Er det politisk at sige at jeg vil holde om dine hænder som var ; Er der plads til måden vores kroppe mimer hinanden ; Lad os blive ude i natten, os med grønne ansigter og bankende ; Din krop ; Nogle gange tænker jeg på om folk kan drukne i deres egen ; Da jeg var væk, savnede jeg ikke København på den måde jeg ; Engang var der romantik i mine rejser ; "Tavshed er det sværeste at forstå, men jeg vil gerne respektere ; Mor fortæller om gabarmaayo, om havfruerne ; Fairouz sang, "ya tayr, åh fugl ; Det er snart vinter ; Her behøver vi ingen gud) ; Akt 3 ("Malcolm was shot dead and I ran to reread all that he had ; Havde han været noget ; Og her vil de sete kroppe ; Da ville min bror have sagt ; Jeg har altid set mine brødre overveje en udgang, svævende ; Engang i vores fremtid står to heste på en forladt parkeringsplads ; Til Mohamed Z ; Da bror pludselig lignede far, mærkede jeg at det var længe siden jeg ; Der bliver tændt røgelse mod det onde øje ; Duften af uunsi i hele huset, og røgelsen spreder sig som en ; Magool sang dal aan baaba'in baan ahay, jeg er et land som ikke ; Bror, du var tæt på at dø den aften, hvis ikke mor havde bedt ; I dag er du stadig tavs, bror, og de fleste overser din tilstedeværelse) ; Akt 4 (Et vidnesbyrd ; Breaking news ; Gårdsdagens løfte viser sig som grov tale ; Vold slår til i tavsheden, og jeg prøver at fylde hullerne ud ; Kunsten er et poppet cut-up skrig ; Jeg har lært at løbe væk fra de velmenende mænd der læser ; Hvem er villig til at elske os hvis ikke det er revolutionært? ; I vores kultur beder man flere begravelsesbønner for unge der ; Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men døden er en strakt arm ; Din stemme knækker i opgøret ; Til mine søstre der i det skjulte kæmper med dæmoner ; Bror, du er værd et værdigt liv ; Jeg har to lagre af følelser som eksploderer ud over det hele ; Jeg vil gerne styre dit blik, forstyrre, forvrænge dit syn ; Den sorte muhamedaner skriver dansk litteraturhistorie ; I weekendavisen skriver de om afrikaneren i litteraturen ; Mit hjerte er en krigsgrund ; Identitet er en myte ; Trommelyde hvirvler og optager os ; Vi er henførte, henrykte og himmelske ; Man tror stadig på at flygtningen forsvinder når det nye sprog) ; Epilog (Vi skaber de tilstande andre kan bo i ; Når jeg forestiller mig vores slutninger, er det ikke en form ; Afmagt smager som metal i munden, og jeg vil gerne opløse den ; Jeg ønsker at hvert valg jeg træffer, skal være en gestus mod ; Jeg er vokset ud af mange liv ; Vingeslag i luften, vi undviger dem ; Jeg vil have at min nekrolog skal indeholde, "hun levede sine)