Hvordan støberi- og maskinfabrikken i Århus begyndte at bygge lokomotiver og om forholdet på godt og ondt som eneleverandør af trækkraft til storkunden DSB. Udviklingsinvesteringer var tæt på at knække fabrikken omkring 1930, og under krigen måtte virksomheden træde varsomt mellem tyske og danske interesser. Bogen fortæller desuden om, hvordan DSB førte Frichs og B&W sammen m.h.p. at konstruere et stort dansk diesellokomotiv samt historien om Frichs nedtur i 1970'erne
Henter beholdningsoplysninger
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
illustreret (nogle i farver)
Sprog
dansk
Emneord
Emnetal
62.74
ISBN
8787050528
Udgave
[1. oplag] (2005)
Omfang
192 sider
Forlag
Dansk Jernbane-Klub
Målgruppe
alment niveauvoksenmaterialer
På hjemmesiden
- Nyhed
Ugens Aarhushistorie: Åby Kommune var et industricentrum
Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, der i 1970 blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her.Læs mere
Anmeldelser
Jernbanen, 2006, nr. 1
Lektørudtalelse
Et udmærket grundigt og velskrevet men også ret detaljeret stykke virksomhedshistorie om fabrikken Frichs i Aabyhøj i Århus, som samtidigt også i høj grad tegner et vigtigt kapitel i dansk jernbanehistorie. Vi hører om starten og de første damplokomotiver i 1914. Om hvordan man senere også satsede på diesellokomotiver til DSB og danske privatbaner fra sidst i 1920erne. Her betaltes dyre lærepenge, som dog senere bl.a. pga. en stor ordre til Siam i 1930erne i kraft af indvundne erfaringer, gav bonus i form af mange ordrer. Fabrikken fik nu ry for kvalitet, hvilket grundlagde storhedstiden i 30erne, hvor også lov om modernisering af privatbanerne for alvor satte gang i produktionen med fx levering af de røde lyntog, som markerede et højdepunkt i dansk jernbaneudvikling, og gennem en årrække opnåede man eneretsaftaler med DSB. Krigen satte igen gang i damplokomotivproduktionen, men de tyske ordrer blev bevidst trukket ud. Efterkrigsårene bød først på fremgang, men senere kom derouten. Svigtende motorteknik i MY-lokomotivet kostede fx dyrt. Det blev efterhånden klart, at Frichs var for lille til at bære en selvstændig udvikling af materiel, og det endte med konkurs i 1979. Forfatteren lader på glimrende vis kilder i form af rapporter, presseomtaler m.m. tale i fremstillingen, som primært henvender sig til jernbaneentusiaster. Gennemillustreret med udmærkede fotos i s/h og farve