Blandet godt
Kastanjevæsner - grøn aktivitet i Tilst
16.10.24
Lav kastanjevæsner og gør efteråret gladere
Blanke kastanjer giver glade hænder, uanset om man er voksen eller barn. Vi laver kastanjevæsner med fri fantasi. Vi sørger for alt hvad vi skal bruge, og du må selvfølgelig gerne tage dine kastanje-skabninger med hjem.
Du må gerne tage kastanjer med og du må gerne komme uden. Små børn skal have en voksen med.
Naturvejleder Marianne Mikkelsen står for aktiviteten, hvor hun også deler viden og historier om kastanjer.
Måske vil du også være med til at lave et kort over de bedste steder at samle kastanjer i Tilst?