Nye notifikationer fra biblioteket
Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at holde styr på dine reserveringer. Derfor får du nu to nye beskeder fra biblioteket.
Af Emily Ebmark
Status på din reservering
Har du glemt, at du reserverede den der krimi for tre måneder siden? Eller har du opdaget, at du allerede har læst den?
Nu sender vi dig en mail, inden din reservering bliver klar, så du kan annullere den, hvis du ikke længere har brug for den.
Det sparer både dig og os tid og gør ventetiden kortere for andre – en win-win for alle!
Din reservering udløber snart - tjek din reservering
Når du reserverer en bog, kan du sætte en interesseperiode for, hvor længe du vil vente på den.
Men nogle gange tager det længere tid, før en reserveret bog bliver klar.
Derfor sender vi dig nu en mail, når din interesseperiode på en reservering er ved at udløbe – så du kan forlænge den og stadig få fat i bogen.