Hvad drømmer vi om i Gellerup?

Det første arrangement havde titlen Hvad drømmer vi om i Gellerup, og det er en del af en række hyperlokale samtale- og debatarrangementer, der løber af stablen i foråret 2023.
Målet med de hyperlokale arrangementer er, at alle interesserede får mulighed for at deltage i  samtaler og debatter om forhold i deres lokalområde. Det er hensigten at afprøve forskellige debatformater, der appellerer til de vante deltagere i bibliotekernes arrangementer, men også dem, som normalt ikke kommer på biblioteket eller deltager i lokale debatter.

Gellerup Bibliotek og lokalmediet Vores Brabrand inviterede beboerne i Gellerup til, sammen med bl.a. borgmester Jacob Bundsgaard, formand for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen, og byudvikler i A. Enggaard A/S, Henning Winther, at zoome ind på bydelens store potentiale og de markante forandringer, der sker i Gellerup-området i disse år. Beboernes drømme og forhåbninger var i fokus til debatarrangementet, der samtidig havde til formål at skabe et troværdigt og tillidsfuld rum, hvor beboernes drømme og ønsker for fremtiden kunne blive hørt, diskuteret og modtaget af udviklingsplanens andre aktører såsom politikere, entreprenører og boligforening. 

Debatformatet blev generelt godt modtaget af de ca. 80 lokale deltagerne, og der var opbakning til tanken om at bibliotekerne skal være samlingssted for det lokale demokrati. Esther Ingrup Nielsen sagde bl.a.:

"Jeg kan godt lide, at man bruger biblioteket til sådan et arrangement, fordi Jeg kan godt lide, at biblioteket bliver et samlingssted, hvor folk kommer uanset baggrund. Biblioteket er et godt centrum for debat."

Hun blev bakket op af den 21-årige jurastuderende, Diana, der også roste debatformatet og fremhævede fornemmelsen af engagement og fællesskab, som kom til udtryk i debatten:

"Jeg læser jura og bor på kollegiet herude. Jeg kom for at høre forskellige vinkler på, hvordan man kan forbedre området. Der er meget fællesskab, solidaritet og passion herude, og det smitter. Det giver mig personligt et håb om, at der kan ske gode forandringer. Formatet for aftenen var rigtig fedt. At man bare kunne sidde og lytte, men også give sit eget input. Folk var rigtig gode til at stille spørgsmål, og der kom gode svar."

Selv deltagere, der normalt ikke bryder sig om debatarrangementer udtrykte sig positivt om formatet. Det gælder bl.a. Youssef Marsad, der udtalte: 

"Jeg må være ærlig at sige, at normalt er debatarrangementer ikke lige mig. Men når det er sagt, synes jeg, at det er et fedt format, hvor man kan få ytret sig. Jeg har boet her i lang tid, og jeg er ikke så stor fan af snak – men man skal jo starte et sted. Jeg savner først og fremmest handleplaner, der virker. Men de ideer boblede også lidt i dag, så måske modsiger jeg mig selv lidt. Det skyldes, at min erfaring er, at der ofte ikke bliver fulgt op på snakkene. Så typisk er jeg ikke fan af sådanne arrangementer, men det var ret fint i dag, hvor der kom nogle fede ideer og perspektiver frem."

Også borgmester Jakob Bundsgaard havde et positivt indtryk af debatformatet:

"Samtalen, dialogen og diskussionen er jo forudsætningen for at vide hvad det er for en retning, vi skal i. Derfor kan jeg godt lide denne type format, hvor tingene bliver vendt en lille smule på hovedet, og det tror jeg, de fleste politikere har rigtig godt af at prøve en gang i mellem: At lytte mere end man snakker. Man har jo to ører og kun en mund, og som politiker er det godt at bruge ørerne."

Hyperlokal – demokratisk samtale og debat hedder projektet, som debatten var en del af, og som er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med projektet er at styrke den offentlige samtale, debatkulturen og de lokale fællesskaber. Tre steder i Danmark vil biblioteker i samarbejde med lokale medier derfor udvikle og gennemføre nye former for offentlige samtaler på det lokale bibliotek.
Projektet udspringer blandt andet af, at antallet af lokale medier i Danmark er blevet markant mindre. Hver fjerde lokale dagbladsredaktion og hver fjerde ugeavis er lukket i løbet af de seneste ti år. Det har skabt såkaldte ”nyhedsørkener” – lokalområder der ikke længere har en daglig dækning af uafhængige medier.
I stedet er nyhedsformidling, debat og offentlig samtale om lokale emner overladt til Facebook-grupper. Men det er ikke en holdbar løsning, viser forskningen.

Ud over i Brabrand vil der ligeledes blive eksperimenteret med debatformer i Risskov og i Rudersdal i Nordsjælland. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) vil samle og dokumentere resultaterne, og projektet vil blive afsluttet med en konference på Dokk1 i Aarhus i efteråret 2023.