På de lokale biblioteker
På de lokale biblioteker
Alt om Build the Change på vores lokale biblioteker
Har du lyst til at udforske kreative idéer og bygge en bedre fremtid? På vores lokale biblioteker kan hele familien deltage i Build the Change, hvor vi sammen arbejder med virkelighedens og hverdagens udfordringer gennem leg og læring.

Kig forbi dit lokale bibliotek og oplev, hvordan LEGO-klodser og fællesskab kan inspirere os til at bygge idéer til en mere bæredygtig verden.
Book en workshop for din skoleklasse
Vi tilbyder gratis Build the Change-workshops til skoleklasser, hvor børn kan arbejde kreativt med virkelighedens og hverdagens udfordringer.
Med fokus på emner som biodiversitet, social bæredygtighed, vedvarende energi og genanvendelse inviterer vi børnene til at udforske løsninger for en mere bæredygtig fremtid – alt sammen gennem leg og læring med LEGO-klodser eller genbrugsmaterialer.
Book en workshop på de lokale biblioteker
Praktisk information
- Varighed: En workshop varer ca. 1 time
- Sted: Et af de lokale biblioteker i Aarhus
- Målgruppe: 1. - 6. klasse
Kontakt
Skriv til Louise Hoppe Rasmussen på lohr@aarhus.dk for at booke en LEGO® Build the Change-workshop på de lokale biblioteker i Aarhus.