
Tags
Fotografi- Date
- Tid
- 07:00 - 22:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Bibliotek
- Højbjerg Bibliotek
- I samarbejde med
- Lene Damtoft
- Adresse
-
Oddervej 74
8270 Højbjerg
Danmark
To stærke drivkræfter har altid været til stede i mit liv. Forbundetheden til andre. Og forbundetheden til naturen. Hvis jeg gennem mine billeder kan formidle blot en lille flig af den kærlighed til naturen, så er jeg glad. På det private plan tog mit liv en afgørende drejning, da jeg for nogle år siden fik stress, måtte opgive mit hidtidige virke og finde andre veje. Jeg måtte lære kunsten at sætte farten ned. Med afsæt i min meditative træning tog jeg kameraet med på mine vandreture i naturen - og jeg "så" på en ny måde. Nærvær og fuld tilstedeværelse er både vejen til en stærk forbundethed til naturen og et stærkt ønske om, at værne om den natur, vi alle sammen er en uadskillelig del af.
Mine naturbilleder udtrykker det, jeg sanser, når jeg bevæger mig i naturen med opmærksomhed. Jeg holder mig til det enkle, bruger naturens eget lys og efterbehandler sjældent. Med andre ord er hvert billede dét, jeg har sanset.
Billederne er trykt direkte på højkvalitets metal. Materialet tilfører billederne et eget liv og en struktur, der skifter med placering og lys i rummet. Jeg holder af kontrasten mellem det helt lille motiv og det store billede. Fordi det tillader naturen at trænge ind i rummet og være markant til stede. Som en insisterende påmindelse om, at natur og menneske er uadskillelige.
Jeg har boet i Århus siden 1996 og hovedparten af mine billeder er taget på mine daglige vandreture med hund i den sydlige udkant af Århus.