Dybhavet - nyt fra en ukendt verden

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.

Bo Barker Jørgensens store interesse for havbiologi fik han som helt ung ved at dykke i danske farvande. Her oplevede han de dramatiske ændringer der sker på havbunden ved iltsvind hvor bunddyrene dør, og bakterierne får overtaget og dækker bunden med det såkaldte ”ligklæde”. Bo fik en brændende lyst til at forstå hvad det var for processer der foregik og hvordan disse bakterier levede.

Ronnie N. Glud forsker i biogeokemi og mikrobiologi og arbejder med forskellige aspekter af kulstofkredsløbet, herunder hvordan organisk materiale produceres og nedbrydes i havet. Han har i særlig grad arbejdet med de mikrobielle processer i havbunden for at undersøge hvilke faktorer der påvirker omsætningen af organisk materiale og hvorledes processerne spiller sammen med havets kemi, klimaforandringer og menneskelige påvirkninger.