Litteratur

Onsdagsanbefaling - mordgåde

En sjælden fortælling om manden, vi bedst kender som mesterdetektiven Sherlock Holmes’ højre hånd dr. John Watson. Her må han agere detektiv uden sin gode ven Sherlock Holmes, som er erklæret død. Og ingen har kendt den excentriske detektiv bedre end dr. Watson.

Af Jette Holmgaard Greibe 03. december 2024

Dr. Watson af Stéphane Betbeder & Darko Perovic

Historien tager sin begyndelse i 1891, hvor Sherlock Holmes lige er forsvundet i Reichenbach Falls, skubbet ud i tomrummet af professor Moriarty.

I den efterfølgende scene ligger Watson til gengæld tynd og udpint i en klippehule fyldt med knogler, uden at kunne huske, hvad er gået forud.

Dernæst ser vi begravelsen af Holmes, hvor to journalister kaster lys over, hvem vi ser, gennem en dialog om, hvad der egentlig er sket med detektiven. Vi ser Watson, hans kone Mary, storebroren Mycroft Holmes, Lestrade fra Scotland Yard samt den ældre dame, som Holmes boede til leje hos. Alle ved, at det er en tom kiste, der begraves. Man har endnu ikke fundet Holmes’ lig! Efter begravelsen er Watson besat af at finde ud af, hvad der er sket med Holmes, og han bliver efterhånden som en fremmed overfor Mary, fordi han bruger alle vågne timer på at søge efter svar, mens han bliver mere og mere paranoid. Men ærkefjenden Moriarty kaster lange skygger over eftersøgningen, og Watson ved hvor farlig han er, samt hvor langt hans forbindelser rækker.

Efter mange nætter, hvor Watson har brugt tiden på eftersøgninger, finder han et brugbart spor, og nu trækkes trådene tilbage begyndelsen, men også endnu videre. Og hele tiden føler Watson sin vens spøgelse, som en konstant påmindelse om, at svaret findes et sted –

Stéphane Betbeder har arbejdet med både fotografi og film. Han har samarbejdet med Christophe Bec, og han er virkelig dygtig til at fortælle en både foruroligende og mørk historie. Hans fremstilling af de kendte karakterer er virkelig interessant, og mørket lurer i kulisserne både i London samt i ørkenen.

Darko Perovic har illustreret albummet, og de forskellige toner af sepia og okker tilfører varme nuancer. Byen London er meget realistisk, og tegningerne er virkelig veludførte. De mange kampscener er voldsomme, og Watsons delirium er meget overbevisende fremstillet. Også på billedsiden.

Detaljer