Rundvisning på Dokk1
Dokk1 tilbyder rundvisninger for enkeltpersoner, mindre grupper, skoleklasser og internationale gæster.
Dokk1 tilbyder guidede rundvisninger, der giver en spændende introduktion til husets arkitektur, faciliteter og de mange muligheder, det rummer.
Rundvisningerne er åbne for både enkeltpersoner, mindre grupper, skoleklasser og internationale gæster. Uanset om du er nysgerrig borger, underviser eller turist, tilpasser vi oplevelsen, så den passer til dine interesser.
Rundvisning til enkeltpersoner og mindre grupper
Dokk1 tilbyder rundvisninger til enkeltpersoner og mindre grupper på op til 25 personer. Rundvisningerne afholdes tirsdag kl. 10.00 i lige uger og torsdag kl. 16.30 i ulige uger. Turen varer cirka 1 time og starter ved Informationen på niveau 1.
Hvis I er en gruppe på mere end 25 personer, bedes I kontakte os på rundvisninger@dokk1.dk for at arrangere en skræddersyet rundvisning.
Vi forbeholder os retten til at aflyse rundvisningen ved for få tilmeldinger. Information herom vil blive sendt pr. mail.
Rundvisning for skoleklasser
Skoleklasser fra Aarhus Kommune kan få en rundvisning på Dokk1, hvor vi viser jer huset og de mange muligheder, der findes for eleverne. Rundvisningen inkluderer en præsentation af børnebiblioteket, materialer og vores aktivitetstilbud. Vi tilpasser gerne indholdet efter særlige interesser eller behov.
Rundvisningen varer cirka 30-45 minutter og er rettet mod skoleklasser i Aarhus Kommune. For at booke en rundvisning, kontakt Jannik Mulvad på jmu@aarhus.dk.
Guided Tours in English
The tours are designed for individuals and small groups (up to 20 people) and are conducted in English.
The guided tour lasts about an hour, starting at the Information desk in Dokk1.
We reserve the right to cancel the tour if there are too few participants. You will be notified by email if this happens.