Børnenes Demokrati

Internationale undersøgelser viser, at danske unge har stor viden om samfund og politik, men mangler troen på, at deres meninger har værdi, og at de kan ændre noget med dem.

Det er nutidens børn og unge, som i fremtiden, skal tage vigtige beslutninger for Danmark - både nationalt og internationalt. Men hvordan skal de kunne det, når de ikke selv tror på, at deres holdning er noget værd?

Deltagelse er vigtigt for et stærkt demokrati

Undersøgelser viser, at danske unge er de højest placerede i verden, når man måler deres viden om samfund og politik. Modsat viser undersøgelser også, at danske unge mangler troen på, at deres meninger har værdi.

I et forsøg på, at ændre den statistik igangsatte Aarhus Bibliotekerne i 2022 et toårigt projekt; Børnenes Demokrati. I samarbejde med Silkeborg Bibliotekerne, Trekløverskolen, Gjern Skole og VIAs forskningscenter for innovation og entreprenørskab vil Aarhus Bibliotekerne give børn erfaringer med demokratiske handlinger, så de både nu og senere i livet tror på, at det nytter at deltage i demokratiet.

“Demokratisk selvtillid og handlekompetence er ikke noget, man kan mestre ved at få det fortalt - det skal erfares. Derfor har vi udviklet aktiviteter og forløb, som børnene i projektet har gennemført med det formål, at de skal tilegne sig viden og erfaringer, der skal styrke deres tro på, at deres meninger er vigtige og give dem lysten til at deltage i demokratiet. For deltagelse er vigtigt for et stærkt demokrati,” fortæller Asmund Bertelsen, projektleder i Børnenes Demokrati.

Fem råd til dig, der vil arbejde med børn og demokrati

På baggrund af de seneste to års arbejde med Børnenes Demokrati har projektgruppen samlet fem råd til skoler og biblioteker, som har lyst til at igangsætte aktiviteter der styrker børns demokratiske selvtillid og handlekompetence.

1. Spørg børnene, la’ børnene og lyt!

I arbejdet med børn og demokrati er det selvfølgelig vigtigt at spørge ind til børnenes holdninger, men det er mindst lige så vigtigt at lytte oprigtigt til deres svar ved at være åben, nysgerrig og sagligt kritisk.

“Voksne skal, når man har ideer, spørge ind til dem - også selvom de synes, de er dårlige” - Barn, der har deltaget i projektet

2. Omsæt børnenes idéer til virkelige handlinger

Spørger man børn om hjælp til at løse en virkelig udfordring, er man forpligtet til at handle på det efterfølgende. Vær indstillet på at give reel indflydelse eller magt – og sørg for, at børnenes input fører til egentlige forandringer og et ægte output.

“Det føles vigtigt, at de plakater vi lavede i skolen, stadig hænger der” - Barn, der har deltaget i projektet

3. Den grundige dialog og tydelige rammer

Det er sjældent, at demokratiske processer er snorlige, og man kan nemt miste overblikket. Det er vigtigt, at facilitatoren er tydelig omkring formålet, mulighederne og kriterierne – og lader børnene få indblik i årsagerne og begrundelserne for, hvorfor og hvordan den endelige beslutning blev taget.

“Nogle gange kan alt ikke lade sig gøre, det er rart når man får at vide hvorfor” - Barn, der er med i elevrådet på Trekløverskolen, afd. Kjellerup.

4. De få, er de modige

Det kan være svært at tilhøre et holdningsmæssigt mindretal ved uenigheder i demokratiske processer. Det kræver mod at stå alene med en holdning, og det kan opleves som et nederlag, hvis ens idé bliver fravalgt. Sørg for at skabe trygge rammer ved f.eks. at hylde mindretallet som de modige og fremhæv, at de idéer, der bliver fravalgt, er nødvendige skridt på vejen i en demokratisk proces.

“Man lærer, at man ikke altid får sin vilje” - Barn, der har deltaget i projektet.

5. Ord er ikke nok – skab rum til at deltage aktivt

Når børn inviteres til at deltage i demokratiaktiviteter, betyder rummet, rammerne, elementerne, stemningen og iscenesættelsen meget. Når man skal tænke frit, sige sin mening, forme fælles holdninger og nye idéer, så hjælper det at fjerne sig fra de omgivelser og strukturer, man normalt befinder sig i.

“Jeg kan huske, at vi var med bus til Aarhus – ret sejt” - Barn, der har deltaget i projektet.

“Jeg har fået øjnene op for, hvad demokrati er”

Efter to års arbejde med Børnenes Demokrati, er der ingen tvivl om, at børn mellem 10 og 13 år har holdninger og meninger om det samfund, de lever i - og de fortæller gerne om dem. Derfor er det vigtigt at give børnene mulighed for at gøre sig erfaringer med forhandling og deltagelse i fællesskabet samt en oplevelse af at være betydningsfuld for fællesskabet. Ifølge evalueringen, der er lavet af VIAs forskningsprogram for social innovation, har størstedelen af børnene, der har deltaget i projektet gjort sig disse erfaringer.

I evalueringen er det også beskrevet, at det tværfaglige samarbejde mellem biblioteker og skoler har gode potentialer i forhold til at skabe demokratiske handleerfaringer for børn. Og det er lige netop det som projektleder i Børnenes Demokrati, Asmund Bertelsen også fremhæver:

“Med Børnenes Demokrati ønsker vi at etablere et samarbejde om demokratisk dannelse på tværs af institutioner og inspirere andre kollegaer til at gøre brug af hinandens kompetencer.”

Er du interesseret i at læse mere om projektet, kan du læse meget mere i Opsamlings- og Inspirationskataloget om Børnenes Demokrati. I kataloget finder du også de 11 cases, der er udviklet og afprøvet i projektet og evalueringen af hele projektet.