IRIS – Mediepædagogisk lab
IRIS
– Mediepædagogisk lab
IRIS er både en sumpplante, en kamerablænde, regnbuehinden i dit øje, en asteroide og en badass græsk gudinde (og et Trans Europe Express tog - hvis du er til den slags).
Og så er IRIS et unikt udviklingsprojekt, hvor Aarhus Bibliotekerne i tæt samarbejde med Filmby Aarhus, Magistraten for Børn og Unge samt Det Danske Filminstitut skaber et mediepædagogisk lab på Dokk1.
I IRIS labbet får skoler, institutioner og private borgere mulighed for at eksperimentere med ny teknologi og medier – fx podcast, film, lyd, virtuel scenografi og motion-capture.
Vores eget domæne
Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at skabe et IRIS univers på et nyt domæne.
Indtil den nye hjemmeside er færdig, vil du kunne se alle relevante oplysninger om IRIS på denne side.
IRIS undervisningstilbud
Kritisk refleksion, digital dannelse og handlekraft
Vi arbejder med en bred vifte af temaer som klima, nyheder, demokrati, deep fakes og fake news.
Det mediepædagogiske lab er funderet i praksis, og er skabt ud fra et konkret behov for at styrke bl.a. elevers digitale dannelse, kritiske mediebevidsthed og handlekraft gennem aktiv deltagelse i medieproduktioner.