Læsehunde
Kender du et barn, der mangler motivation og lyst til at læse? Så kan en læsehund måske hjælpe.
Hvad er en læsehund?
En læsehund er en venlig og børneglad hund, som motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret i alverdens historier.
Læsehunde og deres ejere er certificeret til opgaven – sammen udgør de et læseteam.
Læsehunde henvender sig til børn i 1.–5. klasse, som har knækket læsekoden, men som er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen.
Hvor, hvornår og hvordan?
I Aarhus kan børn deltage i et læseforløb med en læsehund på enten Hasle Bibliotek, Åby Bibliotek eller Hovedbiblioteket i Dokk1.
Et læseforløb er gratis og består af 6 besøg á ca. 30 minutters varighed.
Barnet har enten selv en bog med, eller vælger en bog sammen med en bibliotekar. Barnet starter med at læse højt for læsehunden og efterfølgende er der tid til lidt leg.
Når læseforløbet afsluttes, får barnet et diplom for sin deltagelse.
Kalle og Cecilie
– din læsemakker på Åby Bibliotek
Kalle er børnebibliotekets Læsehund og han lægger ører til børns oplæsning. Han lægger sig tæt på barnet under oplæsning, så han måske kan blive nusset imens. Han hverken retter på læsningen eller har en mening om historien. Kalle er certificeret Læsehund og hundens ejer Cecilie vil hele tiden være til stede. Kalle og Cecilie er certificeret læseteam af Læsehunde Fonden for Socialt Ansvar.
Der er plads til to børn i hvert af Kalle og Cecilies læseforløb, som afholdes om onsdagen enten kl. 16.30-17.00 eller kl. 17.10-17.40 på Åby Bibliotek.
Skriv til bibliotekar Louise på anlou@aarhus.dk for at booke et 6 ugers læseforløb med læsehunden Kalle. Bemærk, at der kan være venteliste.
Frej og Marie-Louise
– din læsemakker på Hovedbiblioteket
Frej er Hovedbibliotekets Læsehund, han lægger øre til børns oplæsning. Han lægger sig tæt på barnet under oplæsning, så han måske kan blive nusset imens. Han hverken retter på læsningen eller har en mening om historien. Frej er certificeret Læsehund og hundens ejer Marie-Louise vil hele tiden være til stede. Frej og Marie-Louise er certificeret læseteam af Læsehunde Fonden for Socialt Ansvar.
Frej og Marie-Louise afholder læseforløb om mandagen enten kl. 16.30-17.00 eller kl. 17.10-17.40 på Dokk1.
Skriv til Marie-Louise på laesehundenfrej@gmail.com for at booke et 6 ugers læseforløb med læsehunden Frej. Bemærk, at der kan være venteliste.
Selma og Helle
– din læsemakker på Hasle Bibliotek
Selma er en sød og børneglad hund, der lytter tålmodigt og interesseret til børns oplæsning. Hun lægger sig tæt på barnet under oplæsning, så hun måske kan blive nusset lidt imens. Hun hverken retter på læsningen eller har en mening om historien. På den måde får barnet en positiv og anderledes læseoplevelse og mere mod på at læse. Selma er certificeret Læsehund og hundens ejer, Helle, vil hele tiden være til stede. Selma og Helle er certificeret læseteam af Læsehunde Fonden for Socialt Ansvar.
Selma lytter til børn fra 1.-5. klasse, som har knækket læsekoden, men er udfordrede eller usikre og mangler motivation til at træne læsningen.
Der er plads til to børn i hvert forløb, som er om torsdagen på Hasle Bibliotek i tidsrummet kl. 16-18 efter aftale.
Skriv til bibliotekar Mark på mark@aarhus.dk for at booke et 6 ugers læseforløb med læsehunden Selma. Bemærk, at der kan være venteliste.