Ugens Aarhushistorie: Fra aarhusiansk trælasthandel til landsdækkende byggemarkedskæde
Billedtekst: Byggemarkedet Silvan havde i november 1993 stort besøg til "Gør-det-selv-klubben", hvor kunderne deltog i foredrag og fremvisning af byggeprodukter til hus og hjem. Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.
I år 1896 blev Aarhus Trælasthandel A/S dannet efter en sammenlægning af de to aarhusianske tømmerhandlere ”Petersen & Matzen” og ”Jørgensen & Stilling”. Tømmer, brædder, planker og andre bygningsmaterialer skulle nu sælges fra ét stort nydannet aktieselskab. Denne sammenlægning betød, at deres tidligere indbyrdes konkurrence nu blev afløst af, at de under fælles tag kunne drage nytte af stordrift. Allerede inden sammenlægningen var ”Jørgensen og Stilling” kendt som landets største i trælastbranchen, uden for København vel at mærke.
TRÆ FOR FLÆSK
I midten af 1800-tallet havde det ikke været usædvanligt, at en handel med f.eks. norske træeksportører udmøntede sig i en byttehandel med smør, kød og flæsk. Det var tilmed ikke altid førsteklasses fødevarer, der blev videregivet til nordmændene i byttehandlerne, og sansen for at handle kløgtigt betød, at ”Jørgensen og Stilling” blev en af landets største inden for branchen. Ved kompagnon Harald Jørgensens død i 1901 nævntes det således i dødsannoncen, at når Aarhus’ historie som storhandelsstad med tiden skulle nedfældes på papir, ville Harald Jørgensens indsats som købmand blive anerkendt med største selvfølgelighed. Det forlød også, at han var med til at skabe den økonomiske opgangstid, der sikrede Aarhus titlen som jysk handelshoved.
PLANER OM HØVLEVÆRK I HJORTENSGADE
Under ledelse af direktør J. M. Stilling var forretningsmantraet for Aarhus Trælasthandel helt fra begyndelsen, at virksomheden skulle ledes med det formål ”at ekspedere reelt, hurtigt og til tidens billigste priser”. Ambitionerne var store, og således skiltede dette nye foretagende i anledning af dets stiftelse ambitiøst med tanken om at opføre et nyt save- og høvleværk med tidens allerbedste maskiner. Virksomheden blev til at begynde med drevet fra de eksisterende kontorer på Vesterbro og Fredensgade 27, men det var ikke uden økonomiske kvaler, at man fik sit nyetablerede høvleværk på Hjortensgade stablet på benene. Efter flere anmodninger fik Aarhus Trælasthandel ikke medhold ved byrådet i, at kommunen skulle påtage sig sin del af omkostningerne ved tilførsel af vandledninger til brandsikring såvel som tilskud til opførsel af et plankeværk eller andet forsvarligt hegn mellem Aarhus Trælasthandels område ved Hjortensgade og kommunens jorder. Få år senere, i år 1900, blev denne vindomsuste Hjortensgadegrund solgt til en samling af fyrretyve tømrermestre, mens Aarhus Trælasthandel på samme tid erhvervede sig et område ved Læssøesgade.
GLOBALE OVERVEJELSER OM PRISSTIGNINGER
Aarhus Trælasthandel importerede blandt andet træ fra den amerikanske østkyst. Herfra kom store nåletræer fra Florida, som var godt en måneds farefuld færd undervejs med skib. I en verden, hvor globalisering endnu ikke var et modeord, gjorde Aarhus Trælasthandel sig tanker, om hvordan markedet ville reagere på, at svenske trævareeksportører i begyndelsen af 1900-tallet havde oprettet sammenslutninger, der kunne være med til at forhøje priserne på tømmer betydeligt. De skulle også tage højde for Storbritanniens mangel på tømmer efter tidligere års overproduktion. Dette mindre udbud af varer sammenholdt med den omstændighed, at Boerkrigen i Sydafrika var ovre, og at de krigshærgede egne derfor havde et markant større behov for tømmer til genopbygning, betød, at Aarhus Trælasthandel forudså prisstigninger på trævaremarkedet i denne første del af århundredet.
VÆKST I AARHUS
I sommeren 1908 fraflyttede Aarhus Trælasthandel sin adresse i Fredensgade. Det fik nu hovedkontor ved Vesterbro Torv. Med en stort anlagt landsudstilling året efter, og en markant befolkningsvækst var der nye tider på vej i Aarhus. Det samme gjaldt for Aarhus Trælasthandel, hvor J.M. Stilling samme år blev afløst som administrerende direktør af sin søn Gerhard Stilling. Ved overdragelsen af direktørposten nævntes det i Århus Stiftstidende, at Aarhus Trælasthandel A/S var blevet en landskendt forretning og den største inden for sin branche i Danmark. Ja, muligvis i hele Norden. Da det mest af alt var et jubelskrift i anledning af den gamle direktørs tilbagetræden, kan det virke som en overdrivelse, at Aarhus Trælasthandel skulle omtales som Nordens største, men ikke desto mindre var der gode år forude. Første Verdenskrig ændrede ikke markant på importen, og ved årsskiftet til 1918 blev detaildelen af Aarhus Trælasthandel opsplittet i de to aktieselskaber Frederiksbjerg Trælasthandel ved Læssøesgade, og Vesterbro Trælasthandel.
SILVAN BLIVER OPKØBT
Hovedaktionær i de to selskaber blev det nyoprettede Det Danske Trælastkompagni A/S (DDT). Efter flere opkøb og selskabsovertagelser i mellemkrigsårene og i begyndelsen af efterkrigstiden overtog DDT i 1966 den i Slagelse beliggende trælasthandel ”Silvan”, der kan spores tilbage til 1874. Med Vesterbro Trælasthandel som moderselskab åbnedes i sommeren 1970 et nyt Silvan tag-selv byggemarked på 2800 m2 ved Silkeborgborgvej og Daugbjergvej. Etableringen af dette Hus-Have-Hobby supermarked blev første skridt til den senere landsdækkende byggemarkedskæde med navnet Silvan. Vesterbro Trælasthandel fortsatte ved siden af Silvan som selvstændig trælastvirksomhed, men blev som en del af en større omlægning af byggemarkeder i aktieselskabet ”Danske Trælast” samlet under STARK navnet i 2004/2005.
Tema: Tønnesens tidsbilleder Jens Tønnesen (1962-2014) var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i aktivistmiljøet i Øgadekvarteret, blandt andet i græsrodsavisen "Byens Fri Blad" i 1983. Kort efter stiftede han Chili Foto&Arkiv sammen med fotograferne Claus Haagensen og Søren Holm. Her virkede han frem til 1998, hvor han blev ansat ved Landbrugsavisen. I dag findes hans billeder i Stadsarkivets samling. Vi bringer i denne og i de kommende uger historier fra Aarhus illustreret af Tønnesens billeder. På AarhusArkivet.dk kan du læse mere om Tønnesens samling samt se flere tidsbilleder fra aarhusfotografen.
Ugens Aarhushistorie har vi lånt af Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere Aarhushistorier her