Ugens Aarhushistorie: Med Trap på tidsrejse – 1900’erne

På billedet ses den nye bydel Frederiksbjerg fotograferet i 1898. Fra 1870 til år 1900 voksede Frederiksbjerg fra 300 til 10.000 indbyggere. Billedet er taget fra Magdalenemøllen, der lå hvor Marselisborg Hospital senere blev bygget, ud over Marselisborg Mark, hvor blandt andet Ingerslevs Boulevard i dag ligger. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.

I år lanceres sjette udgave af Trap Danmark, der er et detaljeret og omfattende topografisk værk om Danmark. Trap Danmark bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik 7.’s kabinetssekretær, Jens Peter Trap, stod i årene 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark. Frem til udgangen af 2021 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind, der medtager det vigtigste om hver kommune. Aarhus Stadsarkiv har fungeret som kommunekonsulent og har bidraget med beskrivelser af historien og af byerne i Aarhus Kommune.

Ved indgangen til det 20. århundrede, hvor den tredje udgave af Traps Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark udkom, havde Aarhus med 51.814 indbyggere fået cementeret sin position som landet næststørste by, og med tre kaserne var byen også blevet landets næststørste garnisonsby. Byens smukke placering ved åmundingen mellem Risskov mod nord og Marselisborgskovene mod syd, var naturligvis den samme, men meget var alligevel sket med den gamle købstad, siden første udgave af Trap var udkommet 40 år tidligere. Nye kvarterer, som Trøjborg og Frederiksbjerg, var skudt op rundt om den gamle købstadskerne i ådalen.

Byens bygninger

168 gader, 12 torve og pladser og 3.394 bygninger fandtes der i Aarhus omkring år 1900. Byens gader blev oplyst af omtrent 1.000 gaslamper, mens Søndergade og Ryesgade og byens fire centrale torve som noget nyt blev oplyst ved elektrisk belysning. Med et stigende indbyggertal steg antallet af kirker også. Siden sidste udgave af Trap Danmark udkom i 1879, var Skt. Pauls Kirke blevet opført, og derudover var Skt. Johannes Kirke under opførelse på ”Højderne bag Knudrisbakke.” Udover sognekirkerne lå der i byen også valgmenighedskirken i Nørre Allé, missionhuset Eben Ezer i Dybbølgade, Katolsk-apostolisk Kirke i Frederiks Allé, Romersk Katolsk Kirke i Ryesgade og et metodistkapel i Fiskergade. Beskrivelserne af byens to gamle kirker; Vor Frue Kirke og især domkirken er lange og meget detaljeret.

Knap så detaljeret blev den gamle rådhusbygning fra 1857 på Domkirkepladsen, hvor Kvindemuseet i dag holder til, beskrevet. Men man fornemmer mellem linjerne, at her var der kamp om pladsen, da bygningen udover rådhus også fungerede som by- og herredsting, politistation og arrest. Pladsen ville dog snart blive bedre, da der var planer om et nyt ting- og arresthus, der skulle opføres ved siden af Kongelig bygningsinspektør for Jylland arkitekt Hack Kampmanns nyopførte Statsbibliotek på Vester Allé (i dag nr. 12). I det nye bibliotek var der installeret elektrisk lys, så det også kunne benyttes om aftenen.

På Bispetorvet var der også sket ændringer siden sidste udgave af Trap Danmark udkom. Den gamle bispegård var blevet revet ned, og til gengæld var byens nye teater blevet opført. Teatret var ligesom statsbiblioteket, opført efter tegninger fra Hack Kampmann. Kampmann var en travl mand i Aarhus i disse år. Ved havnen lå et andet af hans hovedværker; den nyopførte toldkammerbygning (1897) og lidt syd for byen var også netop blevet opført Prins Christians Sommerbolig (1902), som vi i dag kender som Marselisborg Slot.

Hjælp til de udsatte

Velfærdssamfundet var endnu blot en spirende drøm hos nogle få revolutionært tænkende individer, så byens udsatte var afhængige af privatinitiativer. I Aarhus fandtes blandt andet flere forskellige stiftelser, der sørgede for bolig til enker, lærerinder og andre kvinder, som ikke havde en mand til at forsøge sig. Derudover fandtes der et væld af forskellige velgørenhedsforeninger, som Understøttelsesforeningen for trængende jydske Landmænd og deres efterladte, Foreningen til Værn for enlig stillede Kvinder og Foreningen Bespisning af fattige Børn i Byskolerne.

Af fungerende hospitaler havde byen flere. Ved Randers Landevej lå kommunehospitalet, på Frederiksbjerg var blevet opført et amtssygehus, der et halvt århundrede senere blev omdannet til Sct. Annagades Skole, ved Ny Munkegade lå et kolera- og epidemisygehus og derudover havde Fattig- og Forsørgelsesanstalten på Vester Allé også en sygeafdeling.

Legeplads på Galgebakken

I byen lå der to kommunale betalingsskoler og fire kommunale friskoler. Derudover var der i byen 28 privatskoler. De kommunale skoler havde hver tilknyttet et gymnastikhus. Svømning foregik på en af byens to søbadeanstalter. Derudover fandtes der i byen to legepladser – en på Marselisborg Mark og en på Galgebakken, hvor Universitetsparken i dag ligger. I alt boede der i Aarhus 7.454 børn i skolealderen, af dem blev 5.138 undervist på de kommunale skoler.

Barndommen sluttede for de fleste tidligt og mange drenge kom på arbejdsmarkedet allerede som 10-12-årig. I 1890 havde byen 33.306 indbyggere. Af dem ernærede 13.584 sig ved industri og håndværk, 4.505 ved immateriel virksomhed, 6.265 af handel, 198 af jordbrug, 214 af gartneri, 614 af søfart, 86 af fiskeri, 6.369 af forskellig daglejervirksomhed, 1.047 af egne midler, 409 af almisser og 15 var i fængsel. Selvom hovedparten af byens indbyggere var beskæftiget indenfor industri og håndværk, var handlen fortsat det vigtigste erhverv for byen. 1.857.994 kr. lød told- og skibsafgifterne på i år 1900 efter fradrag af godtgørelser. Et beløb der i dag svarer til over 142 millioner kr.

At Aarhus var ved at blive til en lille storby, ses også ved, at der i byen nu blev drevet fem større aviser; Århus Stiftstidende, Aarhus Amts Folkeblad, Aarhus Amtstidende, Jyllands-Posten og Demokraten. At udviklingen kun gik fremad, kan vi se i næste uge, hvor vi tager på tidsrejse til Aarhus omkring 1926.

Kort: Kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt, Københavns Kommune udarbejdede i 1898 et udkast til en byplan for den nye bydel Frederiksbjerg. Store dele af planen som Ingerslevs Boulevard og Ringgaden blev realiseret, men andre dele som en kirkegård blev anlagt andetsteds i byen. Stadsingeniørens Kontor, 1898, Aarhus Stadsarkiv.

Ugens Aarhushistorie har vi lånt af Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere historier her