Honningstrømme

fører honningskeen helt ned i den første krukke guld, og trækker tråde op gennem verdenslitteraturens historie.

Honningstrømme indgår i udstillingen ’Fortællinger om forbundethed’, som kan ses på Åby Bibliotek fra 9. december

3000 år f.v.t. ’fyldte Gilgamesh en skål rød kvarts med honning’ – sådan står det skrevet på Tavle VIII af verdens ældste epos. Mennesket har siden antikken været afhængige, og som art gjort nytte, af bierne. I dag er det kommercielle landbrug nærmest altafhængigt af, at bierne spreder pollen så afgrøderne kan vokse. 

Honningen optræder i mange historiske sammenhænge som det primære sødemiddel frem 
mod sukkerets gennemslag i 1800-tallet. Det er at finde i menneskets første alkoholdige drik, mjøden, som er kendt tilbage fra de gamle ægyptere, grækere og romerne, der alle producerede og drak mjød. Den ældste kendte opskrift er nedskrevet af Aristoteles 350 år f.Kr. 
Men mennesket har ikke kun brugt honningen i kulinariske sammenhænge. Det ædle materiale har også været bærende for den, især, vestlige medicin. I det 4. og 5. århundrede f.Kr. har Hippokrates beskrevet honning som et medicinsk universalmiddel, til brug for behandling af blandt andre mavesår, hjerteproblemer og lungesygdomme. Udvortes bruges det stadig i dag til at læge sår. Vergil sagde sågar om bierne, at disse var 

”et pust af guds ånde”. 

Et ikkegensidigt forhold mellem bier og mennesker gør sig gældende for trådene, strømmene af honning. Biernes produkt og hexagon-mønsteret kan som matrice gestalte en forbundethed, der ikke på samme måde dependerer af mennesket som omvendt. Netop fortællingerne om forbundethed finder ydermere sted i for eksempel monokulturer, som begrænser biernes næring og medgiver at de ikke kan bestøve andre afgrøder. Mennesket bliver, så at sige, både biernes og sin egen største fjende i denne forbundethed. 

Det ædle middels referencer fortsætter overalt i litteraturen, lige fra Første Mosebog til Iliaden, samt hos Antonius og Thoreau. Den spanske poet Lorca har også dedikeret en sang til honningen, og for videre læsning findes 

29 f.Kr.    Vergil - Georgica 
1901    Maurice MAeterlick - Biernes Liv 
1911    Waldemar Bonsels - Bien Maja
1928    E. H. Shepard - Peter Plys
1965    Sylvia Plath - Ariel
1982    Broder Adam - Forædling ved Buckfast Abbey
1984    Rudolf Steiner – Bier
2019    Mette Moestrup – Til den smukkeste

Af Marie Louise Ralbjerg, Cassandra Marie Geyti Sørensen, Theo Cozart-Madsen, Frederikke Brorholt-Petersen, Emmaluna Cecilia Cherenq & Benedicte Krusborg