Ugens Aarhushistorie: Huse ved havnefronten - Kystvejen 37

Af Anonym (ikke efterprøvet)
13.04.21
Den smukke bygning på Kystvejen 37, som denne uges artikel handler om, er en del af det historiske havnefrontsmiljø i Aarhus. Den historiske havnefront er dannet i takt med åhavnens udvikling kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Billede af Kystvejen 37

Billede: Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport i 1960. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet Hotel Jylland i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport. Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.

En arkitektonisk mur
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten, og den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne her blev bygget fra midten af 1800-tallet til de første årtier af 1900-tallet.

Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt miljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til store havneudvidelser, omdannelse af de bynære havnearealer, fredeliggørelse af de gamle havnekajer samt udbygning af letbane.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder danner tilsammen en arkitektonisk enestående ”mur” mod vandet, selvom de i dag ligger i anden række mod vandet. De danner også en slags indgangsport til byen fra vandsiden.

Den samlede strækning bidrager til Aarhus’ historiske identitet. Den fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Stadsarkivet deltager i et EU Interreg-projekt, WaVE, der undersøger det fysiske kulturmiljø ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Sukkervarefabrik, bogtrykkeri og grossererbolig
Ejendommen på hjørnet af Nørreport og Kystvejen med adressen Kystvejen 37 blev opført mellem 1894 og 1896 for grosserer Jens Christian Abildgaard. Den treetagers ejendom byggedes af røde mursten og fik i historicistisk stil et væld af kunstneriske detaljer. Abildgaard etablerede en sukkervarebrik i stue, kælder og en bagbygning, der stadig ligger på Nørreport 4, og indrettede på 1. sal en stor beboelseslejlighed. Her flyttede Abildgaard ind med sin familie, og efter dem kom flere andre aarhusgrossister til at kalde lejligheden for hjem.

I 1909 blev ejendommen udvidet med en mansardetage og fik dermed sit nuværende udseende.

En afsondret matrikel i Havgyden
At hjørnegrunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, engang skulle have været en afsides krog i en af midtbyens gyder, er i dag svært at forestille sig. Sådan var det dog, indtil Kystvejen blev anlagt i starten af 1870’erne.

Dengang gik Aarhusbugten helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler, og hvor Nørreport i dag ligger, førte en smal smøge, kaldet Havgyden, fra Mejlgade og ned til et lille stykke strand ved havet. Kystvejen 37, der på dette tidspunkt havde adressen Havgyden 5, var gydens yderst beliggende matrikel helt nede ved vandet.

På matriklen lå et toetagers for- og baghus samt et enetages sidehus, der var hjem for adskillige familier. Kun en meget smal passage gav adgang til huset, da størstedelen af gyden i denne ende blev optaget af et såkaldt sprøjtehus, hvor brandslukningsredskaber og -sprøjter blev opbevaret. I passagen var der jævnligt problemer med, at midtbyens borgere trods forbud skaffede sig af med deres ”renovationssnavs” fra husholdninger og natpotter.

En eventyrlig sukkervarefabrik
Med Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne og Havgydens udvidelse i 1880’erne ændrede hjørnegrundens betingelser sig markant. Nu fik Kystvejen 37 en prominent plads langs den nye flotte promenade. Det var altså en eksklusiv grund, Jens Christian Abildgaard købte i 1894, og en fornem bygning han frem til 1896 fik opført derpå.

Sukkervarefabrikken, som han etablerede i ejendommen, hørte først under Abildgaards eget firma, men blev i 1899 skødet til Aktieselskabet J. Chr. Abildgaards Fabriker. ”De forenede Sukkervarefabriker” blev efter aktieselskabets overtagelse Danmarks største af sin slags og skulle have være et helt særligt sted. En artikel fra 1907 beskriver, at ”saa herligt et Hus findes ikke i selv de allerdejligste Eventyr. Hans og Grethes Pandekagehus kunde slet ikke staa Maal.” Sukkervarefremstillingen blev foretaget af mænd og kvinder i hvide uniformer, der fra skinnende kobberkogekar fremtryllede dynger af godter, som spredte en liflig duft i lokalerne.

I 1910 omdøbtes fabrikken til ”De forenede Chokolade- og Konfektfabriker Globus” efter en fusionering med flere firmaer, der til sammen nu drev tre virksomheder i både Aarhus og København. Fabrikken på Kystvejen 37 blev dog sløjfet omkring 1917.

Clemenstrykkeriet hjalp modstandsbevægelsen
I 1915 flyttede Clemenstrykkeriet til Kystvejen 37. Virksomheden var ti år forinden etableret af Anna og Carl Reimann, der også tog privat bolig i ejendommen. Efter Carl døde i 1931, førte Anna selv trykkeriet videre frem til sin død i 1943.

Samme år fik Kystvejen 37 og Clemenstrykkeriet nye ejere og bestyrere ved navn David Kjær Andersen og Harald Vorre Jensen. Ved overtagelsen midt under Anden Verdenskrig fik de dog en uvelkommen gæst med i købet. 1. sal beboedes på dette tidspunkt nemlig af tyske soldater, der i forbindelse med besættelsen af Aarhus var indkvarteret i en forlægning i ejendommen. Det afholdte dog ikke Clemenstrykkeriet fra at producere materiale for modstandsbevægelsen i lokalerne lige under soldaternes værelser. Som David Kjær Andersen senere udtrykte det, havde tyskerne ”ikke fantasi til at forestille sig, at noget sådant kunne foregå lige foran næsen af dem”, og foretagendet blev da heller aldrig opdaget.

I 1986 blev Clemenstrykkeriet afhændet til bogtrykker Emil Holm, som i 1994 flyttede trykkeriet til nye, større lokaler på Johann Gutenbergs Vej i Aarhus N. Siden er trykkeriet flyttet til Viborg, hvor virksomhedens gamle skilt fra Aarhus stadig findes.

I dag er trykkeri- og fabrikslokalerne på Kystvejen 37 for længst blevet lavet om til lejligheder, og ejendommen bruges nu først og fremmest til beboelse.

LÆS MERE

Vi har lånt artiklen af  Aarhus Stadsarkiv.  I en ny artikelserie vil stadsarkivet som en del af EU Interreg-projektet WaVE fortælle historien om udvalgte ejendomme fra havnefronten. Læs mere på Den historiske havnefront - AarhusWiki. Læs mere om de enkelte ejendomme ved at zoome ind på kortet på samme hjemmeside.

Materialer