Læselysten voks(n)er

Projektet ligger indenfor Styrelsen for Bibliotek og Mediers målsætning om bedre læsefærdigheder for unge og voksne, og retter sig i bred forstand mod socialt udsatte grupper.

Projektets primære aktivitet er at etablere højtlæsningsgrupper baseret på Læseforeningens læsepraksis, guidet fælles læsning. Læsegrupperne adskiller sig fra traditionelle grupper ved, at der bliver læst højt af en læsegruppeleder. Læsegruppelederen er uddannet i læsepraksissen, og bruger metoden til at hjælpe deltagerne ind i litteraturen gennem diskussion, refleksion og perspektivering til det eget liv.

Det er karakteristisk for læsegrupperne, at man ikke behøver have nogen særlige kompetencer for at deltage. Det er ikke læsegruppernes formål at nå frem til en helstøbt akademisk analyse, men at skabe tid og rum til fordybelse og refleksion. På den måde bryder læsegrupperne den grænse, som de traditionelle grupper uintentionelt opstiller mellem ”kompetente” og ”knapt så kompetente” læsere. Her kan alle være med, selv dem der ikke kan læse - for det er der jo faktisk en anden der gør for dem

Det er projektets formål dels at afprøve Læseforeningens læsepraksis i biblioteksregi, og dels at undersøge mulighederne for i samarbejde med Læseforeningen at forankre denne type læsegrupper organisatorisk på bibliotekerne. Der etableres en række læsegrupper med forskellig grad af tilknytning til biblioteket, og på baggrund af de indsamlede erfaringer udvikles og beskrives en forankringsmodel, som kan anvendes nationalt.

Projektperiode
Februar 2011 – juni 2012

Organisering
Styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter for de fire biblioteker, samt en bestyrelsesrepræsentant for Læseforeningen
Projektgruppe bestående af repræsentanter, der dagligt beskæftiger sig med læsegrupperne, på tværs af kommunerne
Lokale arbejdsgrupper bestående af deltagere i projektgruppen, repræsentanter for lignende lokale tiltag eller samarbejdspartnere knyttet til de etablerede læsegrupper

Projektpartnere

Aarhus Kommunes Biblioteker
Læseforeningen
Tårnby Kommunebiblioteker
Ikast-Brande Bibliotek
• Odense Centralbibliotek

Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier

Kontaktperson
Projektmedarbejder Helle Wind Poulsen: hwp@aarhus.dk eller tlf. 61 69 63 77