Kan man overleve på en øde ø midt ude i Stillehavet?

Resumé

Noémie, Émilien, Lucile, Terence, Capone og Sigrid, som er tysk spion, er strandet på en øde, og må nu overleve på bedste vis. Ved fælles hjælp får de bygget en tømmerflåde, for at komme over til naboøen, der ser ud til at være mere frugtbar. Desværre falder tømmerflåden fra hinanden midt ude på havet, og samtidig opdager de en stor finne, der følger efter flåden. Da tømmerflåden deler sig i to, bliver Noémie, Émilien og Sigrid adskilt fra de andre. Inde på øen møder de en lille robot, som Noémie giver navnet Robby, og som de finder ud af, lader op om dagen, ved at folde hovedet ud, som en blomst og dermed suge dagslyset ind. 

Men Robby er ikke øens eneste overraskelse. Den lille gruppe støder på et underjordisk gemmested for pirater, hvor de har gemt alle deres mange skatte, men de møder også Robbys venner, samt disse robotters enorme fortids-fremtidsby, der i høj grad ligner et tilholdssted for en hemmelig civilisation. Da de flygter ud mod havet igen, ser de langt nede mellem de høje klipper det nedstyrtede overlevelsesmodul, som Bruce fløj i. På klippeafsatsen, som robotterne er ved at skubbe dem ud over, kommer Terence, Capone og Bruce dem heldigvis til undsætning, men hvad er der sket med Lucile? 

”Lyset på himlen sidst var vist plankton! Bliver øen slugt af vandet?! Ja, du har ret! Men hvorfor?! Øen skjuler sig!”

Om tegneserien

Efter episoden med Jules Verne-trofæet i tidligere bind, overvejer Noémie og Émilien igen begivenhederne, som omhandler den tredje akse, og de befinder sig nu i bind 5. efter deres flugt fra Alcatraz, sammen med en gruppe af mere eller mindre kendte karakterer på en stillehavsø. Man bør læse ’De mystiske øer 2.’ efter nr. 1, for at få meningen med. Faktisk synes jeg, man bør læse alle seriens fire foregående bind i hele den forrygende steampunk-eventyrserie ’Den ekstraordinære rejse’. 

I serien besøger vi alle verdenshjørnerne, og forfatteren tager os med til både London og San Francisco, hvor byernes særlige kendetegn portrætteres, men her i seriens femte bind befinder vi os i et noget anderledes scenarie på en øgruppe i Stillehavet. Modsat byerne er der her masser af natur i form af grøn vegetation, klipper og andre livsformer omkranset af et enormt hav. 

Man fordyber sig i det meget atypiske univers i dette eventyr, hvor særligt havet er virkelig smukt. Silvio Cambonis illustrationsarbejde er så vellykket, nærmest perfekt, hvilket virkeligt iscenesætter de sære eksotiske verdner, som Filippi lægger op til. Med en lige så perfekt farvelægning. 

Serien kan karakteriseres som genren steampunk, der befinder sig et sted mellem science fiction og fantasy, hvor særligt byer er skildret, så de ligner noget fra ca. 1800- tallet, som har fået tilsat futuristisk mekanik. I dette bind er der lidt mere science fiction. Det gør ingenting! Jeg er simpelthen så vidunderligt godt underholdt, og glæder mig til næste bind i serien.