Der findes skoler, og så findes der skoler...

Historien indledes da elitebørnene, som er elever fra Talentakademiet, skal sejles ud til deres skole, der ligger afsondret i Middelhavet, på den allerførste skoledag i januar. De mange elever skynder sig ombord på den lille færge, hvor de må mase sig sammen, for at kunne være i kahytten, men der er en elev, de ikke gør plads til. ’Bastarden’, den nye dreng, må sidde udenfor på det kolde dæk. Under overfarten går overpræfekten ud til ham, og som ved et trylleslag er ’Bastarden’ væk! 
Ti år senere er det igen første skoledag efter sommerferien, og præfekten Franck glæder sig til at møde de nye elever kaldet ’bastarderne’, der er på vej til øen med færgen. Mest fordi han vil have nogen, han kan bestemme over og hundse rundt med. Ombord på færgen er bla. Bastien med de orange dreads, Hina med det blå hår og piercinger, Valérie med den grønne kjole, den store fyr Boris med det lige så store hjerte, samt hans kommende værelseskammerat den lille lidt skræmte Étienne. 
På skolen går de nye elevers værste forestillinger i opfyldelse! De behandles virkelig dårligt af både rektor og ’de gamle elever’. Hverken Bastien eller Hina har lyst til at indordne sig, da de bliver bedt om at farve samt klippe deres hår, og efterhånden som dagene går, finder man som læser ud af, at den stille Valérie gemmer på en ret væsentlig hemmelighed. Boris forsøger at beskytte Étienne, men i stedet bliver Étienne rasende på ham under et optagelsesritual, hvor han mener, Boris skulle have gjort noget mere. 
Til sidst forlader Bastien, Hina og Boris skolen, og sammen fejrer de en anelse bittersødt, at de nu er ’bastarder’ for livet, men tilbage på skolen lægges store planer om at knække dem alle tre.  
 

"Det er op til dig at bestemme hvilken straf, du vurderer, er svarende til forseelsen. Du kan stole på mig, rektor!"

Dette bind er første del af en serie, som først er lige begyndt, så det er endnu ikke helt klart, hvor vi skal hen. Men første bind er både velskrevet og rigtig fint tegnet. Noget ved stilen minder mig om bøgerne om Tintin-bøger, og visuelt om Bruno Gazzottis tegninger fra den spændende tegneserie ’Alene’ af Fabien Vehlmann, hvor man møder nogle af de samme tematikker. Farverne er fine og naturtro, og vores hovedpersoner skiller sig ud fra den øvrige mængde pga. deres lidt atypiske udseende. Størstedelen af de andre elever ligner hinanden, hvilket er ret befriende, da man som læser ikke behøver forholde sig til dem enkeltvis. De indgår blot i en stor masse af dårlige oplevelser. 
Historien vrimler med mysterier, sympatiske oprørere, der ikke lader sig knække samt en stor samling usympatiske overklassebørn. Bastien, Hina og Boris nægter at deltage i det sagnomspundne ’Ritual’, hvilket man som læser ikke ved hvad er, og de danner i stedet deres egen lille gruppe, da resten af eleverne udsætter dem for grov mobning, samt forsøger at tvinge dem til ting, de ikke har lyst til. 
Vincent Dugomier og Benoit Ers har flere samarbejder bag sig, deriblandt serien ’Modstand’, hvor en flok børn i Frankrig under krigen har dannet deres egen modstandsbevægelse. 
’Hell School’ er en rigtig lovende begyndelse på en serie, og jeg ser virkelig frem til næste bind.

Detaljer
Tegneserie
Titel: Hell School-1. - Ritualet
Forfatter: Vincent Dugomier
Illustreret af Benoit Ers
Forlag: Zoom
Emneord: mord, eliteskole, venskab, spænding