Et drama, der sætter sig fast
Vi anbefaler en god film til weekenden – Stærkt norsk drama
Af Mette Kirkegaard Jensen
Dagens anbefaling er et stilfærdigt, men stærkt drama. Om sorg, mistro, skam og skyld. Norske Dag Johan Haugeruds Barn (2019)
Filmen undersøger de dramatiske følgere af en tragisk begivenhed. I en forstad til Oslo sker der en ulykke i et frikvarter. 13-årige Lykke, datter af en fremtrædende socialdemokrat, skader klassekammeraten Jamie, som er søn af en højrefløjspolitiker. Da Jamie senere dør af sine skader, er det svært at få et klart billede af hvad der faktisk skete. Var det bare uskyldig leg?
Liv, skolens rektor, og Jamies fars hemmelige kæreste, kæmper for at holde situationen under kontrol og finde den rette respons til de mange følelser og konflikter, der bryder ud. Men da deres forhold ikke længere kan holdes hemmeligt, reagerer omverden med mistro og forargelse.
Barn udforsker de voksnes forsøg på at forstå og håndtere tragedien, samt de komplekse relationer mellem børn og voksne.
Hvordan kunne noget så forfærdeligt ske, og hvordan skal livet kunne fortsætte bagefter?