Rumænsk drama om et moralsk dilemma
Vi anbefaler en god film til weekenden – om at gå på kompromis med sine egne principper
Af Mette Kirkegaard Jensen
Hver måned giver filmstriben sin brugere mulighed for at se en film for 0point. I marts er det rumænske drama Prøven (2016) og det bliver dagens anbefaling.
Prøven er instrueret af Cristian Mungiu, der også stod bag Cannes vinderen 4 måneder 3 uger & 2 dage.
18-årige Eliza står foran de sidste eksamener. Barren er høj, men klare hun dem venter et stipendie til Cambridge. Kort før den første eksamen bliver Eliza overfaldet og både fysisk og psykisk er der stor fare for hun ikke kan gennemføre de kommende eksamener.
Elizas far Romeo er læge, og har med sine forbindelser mulighed for at hjælpe Eliza, med at klare sig igennem eksamen med et tilfredsstillende resultat. Men vil Romeo bruge sine forbindelser til at manipulere systemet - og dermed gå på kompromis med sine egne principper.
I en nøgtern, realistisk stil undersøger filmen korruption, moral, forældreroller og det moderne Rumæniens dilemmaer. Og stiller skarpt på de små valg, der former et liv og et samfund.