Ondulaten af Zenia Johnsen & StineStregen

Når nu man bare rigtig gerne vil have en blød og nuttet kanin, er det måske ikke så fedt at få en undulat istedet. Men Bastians mor mener, at man får allergi af pelsdyr. Da Bastian så alligevel beslutter sig for, at en blå undulat kan være ok, vælger hans mor, at det skal være en grøn! Så kan den vel i det mindste hedde Grønært, siger Bastian, men mor siger, at det er et dumt navn, og at den skal hedde Trille. Trille skal sove på Bastians værelse, men det er på ingen måde hyggeligt. Faktisk det helt modsatte! For da han siger ”Godnat Grønært”, er der en fremmed stemme, det svarer ”Jeg hedder Preben”!

Bastian kan kommunikere med alle dyrene hos dyrehandleren, og han finder ud af, at den grønne undulat ikke er det eneste dyr, der kan tale. Men ingen af de andre kalder Bastian for ’Pivskid’ og angriber ham. Mor laver lister over alle de ting, som Bastian skal huske hver dag i forbindelse med pasning af ’Trille’, men det er umuligt at gøre noget af det rigtigt, for Trille er på tværs og knurrer ovenikøbet! Måske er Trille i virkeligheden en ondulat?

Zenia Johnsen er altid god for en underholdende historie, og denne gang er ingen undtagelse. Bogen er virkelig velegnet til at læse sammen med børn fra ca. 6 år, og tilføjet StineStregens herlige tegninger, bliver det kun endnu bedre. Med sine velkendte, elskede skæve streger kan hun både tegne karikaturer samt udtrykke følelser. Bogens forsats er dekoreret med Preben i forskellige situationer, hvor han er klar til kamp. Bogen er lidt i stil med ’Møgmis’, som også fortæller en forrygende historie om et dyr med særdeles tvivlsom opførsel.