Familien Bridgerton – Nutidig og historisk

Eller... Måske ville det alligevel være rart at have en? Eloise havde egentlig ikke noget imod den frygtede skæbne som ”pebermø”, især ikke når hun kunne gå den i møde med sin elskede veninde under armen. Men efter veninden selv finder kærligheden, bliver Eloise pludselig ramt af en følelse af ensomhed, så da hun modtager et højst uventet og ualmindeligt frieri, beslutter hun sig for at undersøge sagen, eller rettere manden, nærmere. 

Anmeldelse af: Julia Quinn Familien Bridgerton – Et uforglemmeligt frieri, udgivet på People’s Press d. 26. februar 2021, oversat fra engelsk af Lotte Folin
Anmeldt af Henriette Schmidt

Siden sin debut som Netflix-serie i december 2020 har familien Bridgerton for alvor taget verden med storm, hvilket har fået mange til at vende blikket mod bøgerne, som successerien er baseret på. I den femte bog om den talrige familie, Familien Bridgerton – Et uforglemmeligt frieri, fokuseres der på søskendeflokkens femte medlem, Eloise. 

Som 28-årig har Eloise afslået seks frierier og virker temmelig tilfreds med sin selvstændighed og sit liv i Londons bedre borgerskab. Men selv i Eloises store familie, begynder en ny længsel efter nærhed at opstå, og da Sir Phillip, en ”penneven” hun aldrig har mødt, frier til hende per brev, tager hun hurtigt afsted uden at afsløre sin agenda for nogen. Stakkels Sir Phillip bliver selvfølgelig overrasket over Eloises uanmeldte ankomst, og de to kommer skævt ind på hinanden. Eloise nægter dog at vende hjem så hurtigt som en fiasko, og tvinger sig selv til at blive, indtil det pludselig ikke virker så tvunget længere. 

Breve erstatter Whistledown

Hvis du kender Bridgerton-bøgerne, ved du, at de som regel indleder hvert kapitel med et uddrag fra Lady Whistedowns skandaløse sladderblad. Men da Lady Whistledowns identitet blev afsløret i den forrige Bridgerton roman, læs Birgittes anmeldelse her, introduceres Eloises breve til hendes søskende som indledning til kapitlerne. Selve romanen indledes faktisk med bidder fra Eloises og Sir Phillips brevudveksling, hvilket et øjeblik fik mig til at tro, at jeg skulle til at læse en brevroman. Prosateksten tog dog hurtigt over igen sammen med Julia Quinns velkendte brug af skiftende synsvinkel mellem de to hovedkarakterer, som bliver særligt spændende når både læser og karakterer lærer hinanden at kende.  

”Han havde naturligvis ikke regnet med, at hun ville sige ja uden at have mødt ham, og han ville heller ikke forpligte sig formelt til forslaget uden at træffe hende. Men han havde forventet, at hun ville være én, der var i det mindste en lille smule desperat efter at finde en mand.” [...] ”Hun havde fire brødre og burde egentlig have mere indsigt end de fleste kvinder, men det havde alligevel taget hele hendes otteogtyve år lange levetid at indse, at mænd simpelthen var underlige.”

Austen-inspireret

Hele Bridgerton-universet er tydeligt Jane Austen-inspireret, og den første roman foregår endda i 1813, hvilket er samme år som Austens Stolthed og Fordom udkom. Tilfældighed? I think not. Men på trods af Quinns detaljerede viden om 1800-tallet, er det alligevel tydeligt, at man læser en historisk roman skrevet i vores tid. For det første er det svært, for at sige det mildt, at forestille sig noget lig Bridgerton-bøgernes erotiske scener i Austen-universet. For det andet er romanens sprog også meget nutidigt og let-læseligt. Karakterenes tale holdes i en gammeldags tone, men deres tanker præges af moderne vendinger. Romanens kvindelige hovedkarakter er til gengæld både i Janes Austens og nutidens ånd, da Eloise gennemført fremstilles som en følsom men stærk kvinde – en kvalitet hendes Netflix-karakter også er blevet særligt kendt for, og noget som umiddelbart strider imod værkets til tider romantisering af datidens kønsroller. 

” ’Du burde også læse en bog Eloise,’ foreslog Benedict. ’Det er meget opbyggeligt for karakteren.’
’Jeg har ikke brug for en stærkere karakter,’ gav hun igen. ’Giv mig en pistol.’
’Du får ingen pistol af mig,’ svarede Benedict. ’Vi har ikke nok til alle.’
’Vi kan deles,’ hvæsede Eloise. ’Har du prøvet at dele? Det er meget opbyggeligt for karakteren.’ ”

Sjovest samlet

Som sin hovedkarakter, kan Familien Bridgerton – Et uforglemmligt frieri sagtens stå alene, men har mere at tilbyde i fælleskab. Læst i sammenhæng med de forrige Bridgerton bøger, nød jeg de mange små hentydninger og indforståede kommentarer som man ellers ville gå glip af. Derudover gjorde kendskabet til Eloises øvrige søskende, især hendes brødre, ofte læseoplevelsen ekstra morsom, samtidig med at man fik flere brikker på plads, med hensyn til Eloises lillesøster Francesca. Francescas historie er i de tidligere bøger blevet hintet til, og Julia Quinn leder således snedigt læserens opmærksomhed mod den næste i søskendeflokken og på bogreolerne. Francescas historie udkommer på dansk til august, og jeg ser frem til et humoristisk gensyn med Eloise og resten af familien Bridgerton.