Ugens Aarhushistorie - Hannes far vandt over en bolsjevik og overlevede koncentrationslejr

Mine forældre flyttede til Skanderborgvej nr. 17 i 1938, da jeg lige var født. Vi boede i sådan en kasse, en karré, som afgrænses af Kongsvangs Allé, Rudolph Wulffs Gade, Sønderport og Skanderborgvej. De boede før i Fåborggade, hvor der kun var das i gården og intet bad. I den her karré, hvor jeg voksede op, der var det udelukkende selverhvervende folk fra DSB og Ford, der boede. Det var ikke velset, at en politimand skulle bo her, men mine forældre ville bo et ordentligt sted med eget bad og toilet, et godt køkken med isskab, fjernvarme og så videre – det var ren luksus. Og så havde vi telefon, for min far var politimand. Men med tiden kom der også flere daglejere til. Der var virkeligt sammenhold… Måske det havde med krigen at gøre, for vi havde både tyskere og flygtninge lige ved siden af. Det her, det er jo sporvognene. Og lige dér boede jeg – der var en endestation nede ved Skanderborgvej. Det var sporvogn nr. 2. Så var der sporvogn nr. 1, den kørte til Dalgas Avenue, den kørte ned til Tangkrogen, hvor garagen også var. Vi brugte også sporvognen, men vi cyklede mest.
Fotograf: Hanne Calberg, privat eje.

Min mor var hjemmegående, og min far var politimand. Samme år, som min far blev optaget i Politikorpset i Aarhus, var han også med i OL i brydning i Paris. Det var i 1924. Dér er han som bryder. Hans navn var John Robert Calberg Christoffersen. Du kan se, han er en ORDENTLIG kleppert. Han vandt over en bolsjevik, det skriver han. Jeg har et kort fra ham – det blev sendt til Aarhus Oliefabrik, for der var hans far portner.
Fotograf: Elly Christoffersen, privat eje.

Den 19. september 1944 blev min far taget. Han skulle på arbejde klokken 7 om morgenen. Der stod tyskerne så – de havde overtaget politigården om natten. Der var NOGEN, der havde fået noget at vide. Nogen der ikke skulle på arbejde den dag. De gik under jorden. Hans bedste ven nåede at gå under jorden. Han var i Buchenwald, han var i Frøslev, han var i Neuengamme [koncentrations- og fangelejre i Tyskland og Danmark, red.] Han blev flyttet rundt, fordi han var jo 47 år for det første. De fleste politibetjente var i 20’erne, og mange af dem døde. Men min far, han var olympisk bryder, og han var stærk. Og han havde et godt humør. Han talte ikke ret meget om det, da han kom hjem. Det var der ingen, der ville. INGEN. Så jeg har aldrig kunne få at vide, hvor far var og hvem han var sammen med. Men jeg kan huske, at han sagde til mig ”Hanne, du må ALDRIG hade tyskerne. Fordi det var ikke dem, der var noget i vejen med”. De SKULLE arbejde. Og da havde min far talt med nogle fangevogtere, som gav det halve af deres ration af mad, som min far kunne give de der unge politibetjente – eller andre, der var ved at dø, ikke. Det er min far, der har skrevet det og sendt igennem Dansk Røde Kors … ”Kriegsgefangenenpost”. Han sendte det til sin mor, Fåborggade 7a.

2017 aarhusianere er et erindringsprojekt udviklet af Aarhus Stadsarkiv med støtte fra Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad. I 2017 aarhusianere bliver byens historie fortalt af byens borgere, og du kan også være med. Stadsarkivet modtager alt fra lange livsfortællinger til kortere begivenheds- eller emnebaserede erindringer. Måske har du familiens slægtshistorie liggende? Eller en historie om musiklivet i Aarhus i 80’erne? Eller en sjov anekdote om byens udvikling? Du behøver ikke være født i Aarhus for at blive en del af 2017 aarhusianere. Læs mere på www.2017aarhusianere.dk.

Ved at indsende din erindring til 2017 aarhusianere, er du med i konkurrencen om store præmier gennem det nationale erindringsprojekt ”Giv det videre”. Læs mere om dette på: https://www.givdetvidere2017.dk/indsend-erindring/konkurrence/