Ugens Aarhushistorie: med Trap på tidsrejse – 1870'erne

Af Anonym (ikke efterprøvet)

25.02.20

Op til lancering af den sjette Trap Danmark 26. marts bringer stadsarkivet en artikelserie, der beskriver Aarhus gennem Trap Danmarks øjne. I dag tager arkivet dig med tilbage til Aarhus i 1870’erne.

Billede af Sct. Olufs Badeantalt på den nyanlagte Kystvejen

Foto: Aarhus var i rivende udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet – noget som også blev fremhævet i anden udgave af Traps Danmarkshistorie, hvor man kunne læse: ”…der er efterhaanden i Byens forskjellige kvarterer opført adskillige Privatbygninger, der med Rette maa vække Opmærksomhed ved den Smagfuldhed i Bygningsstilien de fremvise”. En af disse smagfulde bygninger var Sct. Olufs Badeantalt på den nyanlagte Kystvejen. Ved siden af badeanstalten, der her er fotograferet omkring 1880, ses bagsiden af Mejlgades huse. Hammerschmidt Foto, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.

I år lanceres sjette udgave af Trap Danmark, der er et detaljeret og omfattende topografisk værk om Danmark. Trap Danmark bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik 7.’s kabinetssekretær, Jens Peter Trap, stod i årene 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark. Frem til udgangen af 2021 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind, der medtager det vigtigste om hver kommune. Aarhus Stadsarkiv har fungeret som kommunekonsulent og har bidraget med beskrivelser af historien og af byerne i Aarhus Kommune.

NÆSTEN NÆSTSTØRST

Siden den første udgave af Trap Danmark udkom i slutningen af 1850’erne, var der sket meget i Aarhus, da anden udgave udkom i 1879. Byen havde vokset sig fra at være den femtestørste by i Danmark til at være den tredje – og under en fodnote kan man endog læse, at seneste folketælling, som byrådet havde fået udført, viste, at byen nok nærmere var nummer to. I 1870 var der 15.025 indbyggere. Fem år senere var tallet vokset til mere end 19.500. Aarhus var en by i kraftig vækst. Også i areal var byen vokset, da ca. 88 tønder land var blevet indlemmet under Aarhus Købstad fra Viby Kommune. Husdyr var der også plads til i byen; 425 heste, 395 hornkvæg, 186 får og 100 svin boede her i 1871.

Og så var demokratiet så småt ved at indfinde sig i byen. Den tidligere borgerrepræsentation var nu blevet udskiftet med 19 borgervalgte byrådsmedlemmer, hvis formand var en kongeligt udpeget borgmester. Valg- og stemmeretten var dog stadig meget begrænset og inkluderede blandt andet ikke kvinder.

PRIVATSKOLER OG FATTIGGÅRD

Hvor byens kommuneskoler i Traps første udgave blot havde fået et par linjers beskrivelse, findes der i anden udgave halvanden side dedikeret til beskrivelse af den almene uddannelse i byen. I 1874 boede der i Aarhus 2.300 skolepligtige børn, hvoraf omtrent 1.400 blev undervist i byens offentlige skole. De var fordelt ud over tre betalingsskoler og en friskole, hvor man underviste flere end 900 af byens børn. De resterende børn blev undervist på Katedralskolens forberedelsesskole, på fire større private skoler – herunder Fengers Skole, og på ikke færre end godt 40 mindre private skoler. Derudover havde byen også en række skoler til videreuddannelse og uddannelse af voksne. Herunder kan nævnes Prinds Ferdinands Tegneskole, en handelsskole og en aftenskole.

På Vester Allé havde byen også fået sig en helt ny fattiggård, der blev opført fra 1869-1870. Fattiggården havde plads til 100 fattige samt en tvangsarbejderanstalt med plads til 20 personer. Derudover havde det tidligere hospital i Vor Frue Kirke også plads til nogle få udvalgte fattige, hvis forhenværende levestil kvalificerede dem til en bedre behandling end den, det almindelige fattigvæsen kunne yde. Endeligt var der i byen i 1856 blevet indrettet hospital i en nedlagt realskole i Dynkarken. Her var der plads til 60 patienter.

750 MAND I BRANDKORPSET

I Aarhus kunne man i slutningen af 1870’erne finde fire torve og 65 gader. Af matrikulerede og brandforsikrede bygninger var der i 1874 1.468, hvoraf 162 lå på byens markjord. Til sammenligning havde dette tal ligget på 1.128 og 35 tilbage i 1858, da den første udgave af Trap blev udgivet.

I byen var der også et toldkammer, en børsbygning, en anstalt for varme, romerske og russiske bade, et vandværk, en frimurerloge, et gasværk og et teater. Derudover var både en fodfolks- og en rytterikaserne under opførelse. Endelig havde mølleriejer Weis skænket byen en grund, hvor på byens første rigtige museumsbygning var under opførelse. Museet, der skulle indeholde ”Maleri- og Sculptursamlinger, Oldsager og et Bibliothek”, kender vi i dag som VoxHall på Vester Allé.

Et brandkorps havde byen også og det bestod af ikke mindre en 750 mand med en inspektør i spidsen. Korpset store størrelse kunne forklares med, at alle byens mandlige indbyggere mellem 20 og 45 år havde tjenestepligt.

JERNBANEN SKABTE HANDELSBOOM

Handel var, ligesom da første udgave af Trap udkom, byens vigtigste erhverv, og den havde endog siden fået et gevaldigt opsving. Dette skyldtes, at jernbanen i 1862 var kommet til byen, hvilket åbnede for et helt nyt handelsmarked. De fleste varer blev dog stadig im- og eksporteret via havnen, og havnens betydning for byen illustreres meget godt, ved at der er brugt en del spalteplads på at beskrive havnens fysiske udformning. Af varer, der blev fortoldet i Aarhus i 1873, var blandt andet cikorierødder, vin, andre spirituosa, glasvarer, humle, kaffe, forskellige bomulds- og linnedprodukter, silkevarer, jern, stål, salt, sukker, sirup, the og tobak.

Landbrugsvarer var stadig den altoverskyggende eksportvare. De primære aftager kom fra destinationer som England, Norge, Slesvig og Holsten og andre europæiske lande. Ud over kornvarer bestod landbrugseksporten blandt andet også af et stort antal hornkvæg, får, lam, svin og grise, samt kød, flæsk, æg og smør.