Klassisk lytteklub: Robert Schumanns cellokoncert, a-mol, op. 129

Cellokoncerten er et af Schumanns betydeligste værker for soloinstrument og orkester (ved siden af klaverkoncerten, a-mol, op. 54). Han overvejede at kalde sit værk for ’Koncertstykke for cello med orkesterledsagelse’. Hermed antydes, at Schumann ønskede at nedtone det svulmende og virtuose, som ofte forbindes med den klassiske solokoncert, for i stedet at bløde op i form og struktur og lade soloinstrumentet indgå i et mere intimt og transparent samspil med orkesteret.

Schumann skrev cellokoncerten på bare et par uger i et sus af kreativ energi. Den blev til i efteråret 1850, kort efter at han havde overtaget posten som musikdirektør i Düsseldorf. Her havde han en lykkelig og stabil periode, inden sygdom efterhånden formørkede hans sind. Fra samme gode periode stammer også hans 3. symfoni : den Rhinske.

Koncerten er usædvanlig i flere henseender. Den er forholdsvis kort, sammenholdt med andre romantiske koncerter, og indadvendt i sin karakter. Koncerten er i tre satser som en traditionel koncert, men de rundes af mod hinanden og spilles ud i et som et samlet forløb. Også i solokadencen, som traditionelt er solistens bravour-del, bryder Schumann med den gængse .form.

Se baggrundsstof i lytteklubbernes bladreguide

Læs om Schumann på den engelske Wikipedia

Læs en gennemgang af koncerten på den engelske Wikipedia og på ArkivMusic, som også henviser til indspilninger og anmeldelser

Se programnoter fra New York Philharmonic

BBC - Discovering Music har en række podcasts om Schumann

Hovedbibliotekets Klassiske lytteklub bringer musikken ned i øjenhøjde og skærper ørerne for musikoplevelsen.                                                                             
Eneste forudsætning for deltagelse er lysten til at lytte.