Partnerskaber
At samarbejde med andre, hvad enten vi taler kulturinstitutioner, uddannelsessektoren eller lokale aktører og ildsjæle, er en strategi og en metode i Aarhus Bibliotekerne.
En strategi, der ikke kun skaber dynamik, udsyn og dialog i bibliotekernes programudbud, men tillige understøtter bibliotekerne som demokratiske huse, hvor folkeoplysning, oplevelser og kulturformidling skabes i samarbejde med den by og det lokale område, biblioteket er del af.
Skal vi skabe noget sammen?
Vi er altid på udkig efter gode samarbejdspartnere, hvad enten vi taler om samarbejde i forhold til arrangementer, udstillinger eller læringstilbud, eller vi taler om samarbejde om udviklingsprojekter og strategiske indsatser.
Det kan være stort eller småt, lokalt eller (inter)nationalt. Det vigtigste er, at samarbejdet gavner borgerne og brugerne af vores biblioteker.
Vi stiller hver dag en lang række kompetencer, erfaringer, medier, ressourcer, kulturoplevelser, kommunikation og lokaler til rådighed for borgere og samarbejdspartnere.
Er du interesseret i et samarbejde, kan du kontakte dit lokale bibliotek eller kontakte os direkte via:
Lisbeth Overgaard
loniel@aarhus.dk
Bliv inspireret
Få inspiration fra tidligere projekter i Aarhus Bibliotekerne – tag et kig!