Klimavenlig protein i din hverdagskost: Fermenteringsworkshop

Klimakrisen kræver, at vores globale fødevaresystem og madkulturer skal udvikle sig, men hvordan?
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Risskov Bibliotek
Adresse

Fortebakken 1
8240 Risskov
Danmark

I denne workshop vil Sarafina Kimø, stifteren af Fermentorskab, vise eksempler på, hvordan du kan bruge fermentering til at få mere protein i din hverdagskost på klimavenlig vis (og ikke kun protein, men også den lækre “umami” smag man normalvis får fra animalske produkter)! 

Opskrifterne, som bliver præsenteret, er veganske og med fokus på lokale ingredienser.

 

Ved at smage på forskellige retter, og lære grundprincipper fra fermenteringens vilde verden, er det lettere at få ide om, hvilke retter, der passer én bedst.

Der vises, hvordan man selv kan lave en simpel fermenteret bønnepostej, som man kan få med hjem, sammen med flere opskrifter.

 

Om Fermentorskab:

Det kan være svært at omlægge sine egne madnormer, altså hvad der falder dig naturligt og nemt at lave, især hvis man føler sig alene om det.... Derfor mødes foreningen Fermentorskab jævnligt for at eksperimentere med klimavenlig madlavning sammen - med fokus på fermentering.

Fermentorskab er en aarhus-baseret frivilligforening, der spreder viden om fermentering ved at eksperimentere med det i ugentlige møder i Institut for (x). Gruppen deler også deres ressourcer med andre, såsom starterkulturer, for at hjælpe dem med at komme i gang med at fermentere. Foreningen er stiftet af Sarafina Kimø, som startede med at fermentere for mange år siden, som en måde at leve mere ”zero-waste”, og har siden lært mange måder at bruge fermentering til at redde madspild, preservere lokale ingredienser (fx sanket fra naturen), og mindske affald - men fundet frem til at de lærer bedst i fællesskab!

Bibliotekerne i Aarhus fejrer uge 17 blandt andet ved at sætte spot på vores fødevare.

OBS! OBS! OBS!

Deltagere på denne workshop kan få kombucha, surdej eller mælkekefir starterkultur med hjem, hvis de kontakter workshop-arrangøren ved at skrive til ’Fermentorskab’ på Facebook, Instagram eller i en mail til sarafinakimo@gmail.com