Kom til temaaften om psykisk sårbare mødre - tre livshistorier om at blive mor

Temaaften om psykisk sårbare mødre - tre livshistorier om at blive mor
Date
Tid
19:00 - 21:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Pavillonen
Bibliotek
Risskov Bibliotek
I samarbejde med
Aarhus Kommunes Biblioteker
Adresse

Fortebakken 1
8240 Risskov
Danmark

Denne temaaften tager udgangspunkt i tre vidt forskellige mødres livshistorier og tanker om at blive mor med en psykisk sygdom. Inden man når så langt som til at blive gravid, vil der opstå mange tanker om, hvorvidt man skal være mor eller ej. Når beslutningen er taget, og barnet er kommet, vil der også være en masse bekymringer og nedture, men samtidig også glæde og stolthed over at være blevet mor - ganske som i alle andre familier.

Livshistorierne kredser om morrollen og viser, hvordan man med et sårbart sind kan få den rette hjælp og støtte fra omgivelserne. Aftenen skal sprede håb for kommende og nuværende mødre (og fædre) om, at ingenting er svært for evigt, og at man godt kan få et stærkt familieliv trods et sårbart sind. En fagperson vil også fortælle om den støtte, man kan få under graviditeten og efter fødslen.

Oplæg af:

  • Fagperson
  • Kamilla Regel, Sofie Salles og Karen Bøndergaard, ambassadører i EN AF OS

Har du spørgsmål vedrørende billetter til arrangementet skal du kontakte PsykInfo Midt.

Arrangør: Aarhus Bibliotekerne og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter